Der ønskes en analyse på baggrund af de to kilder af, hvordan danskerne blev kristne. Inddrag overvejelser om, hvilke kilder der arbejdes med, samt en sammenligning af de to udleveret kilder.
Skrevet af Eva-Marie Den første kilde er en oversat førstehånds kilde. Men jeg mener at det han kan drages i tvivl, da han er en munk og der med kristen, og derfor mener jeg ikke at han er helt objektiv. Kilden har dermed et motiv for at skrive det, det kan være for at prale over for andre munke med mere. Det til en side står der her at danskerne blev kristne efter at havde set et under udført af en præst, for kongen. Den anden kilde er en magt erklæring fra kong Harald, over at han vandt Danmark og gjorde danerne kristne. Begge kilder er enige om tidspunket og hvilken konge, men den første går langt mere i dybten med det, end den anden. Fra den anden får vi også yderligere informationer om at Harald muligvis flyttede sin faderes grav for at døbe ham efter sin død eller at Gorm muligvis kunne havde blevet døbt på sine gamle dage. Det står der dog intet om i den første kilde.
Artikel 5. er oversættelser af direkte beretninger som blev nedfældet af munken Widukind fra klostret Corvey i 960'erne og som omhandler saksernes historie. Widukind beskriver det scenarie som var den direkte årsag til at Harald Blåtand valgte at omvende danskerne til kristendommen. Widukind er den direkte kilde da han nedfælder begivenheder han selv har været vidne til. Der kan dog endvidere stadig stilles spørgsmål ved tekstens integritet da der er tale om en oversat tekst. Hvilket betyder at oversætteren har haft rig mulighed for at fortolke og forstå den originale tekst som han finder det korrekt. Og ikke nødvendigvis som det virkeligt forholder sig.
Ifølge artikel 5. var den en "guds handling" som førte til Haralds overbevisning at asernes guder var falske. Men beretteren Widukind var selv katolsk munk. Det faktum at han er berørt af kirken mens hans nedskrev denne beretning, bevirker at der sås tvivl angående beretningen om en "guds handling". Da munken har et motiv for at lade den katolske tro fremstå som den overordnede tro. "Hedningene" blev omvendt fordi Gud er den almægtige, og aserne var afguder.
Artikel 6. baseres mere på formodninger og teorier. Der er tale om en artikel sammensat af flere forskellige sekundære kilder. Som alle antyder at danskerne som udgangspunkt var kristne. Der folyder en teori om at Gorm måske valgte at "helgardere sig" ved at satse på begge religioner fremfor at fokusere på blot en, hvis den nu var forkert.
Konklusionen må derfor være at artikel 5. er fast overbevidst om at danskerne var troende katolske. Og at dette skete ved at Gud viste sin magt for danskernes konge Harald. Hvorimod artikel 6. mener der var større uvished bland ikke blot "Konge familien" (Gorm) men også blandt de almene danskere. Og begge disse holdninger kan forklares gennem ophavs manden af artiklen. Henholdsvis de katolske munk Widukind og forfatteren til DANMARKS TILBLIVELSE.
Ifølge kilde 5 Widukind om hvordan danskerne blev kristne, 963 har danskerne været kristne i umindelig tider. Kristendommen opstod ved selskab hvor kongen var til stede og diskussionen om dyrkelsen af guder blev taget op. Der blev slået fast, at Kristus var den eneste rigtig Gud. For, at illustrere religionen, befaler kongen ifølge kilde 5, at en gejstlig blev holdt under opsyn en hel dag. Om morgen befaler kongen nu igen, at et stykke jern skulle varmes op og dette skulle den gejstlig bære for den katolske tro. Uden tøven tog den gejstlig det opvarmede jern og bar den lige så længe som kongen befalede dette. Hermed havde man bevist, den katolske religions styrke over for alle. ’’Så viste han den uskadte hånd frem til alle’’ Kristus skulle altså dyrkes som den eneste Gud.
Der ønskes en analyse, på baggrund af de to kilder, hvordan danskerne blev kristne. Inddrag overvejelser om, hvilke kilder der arbejdes med samt en sammenligning af de to udleverede kilder. Munken Widukind, der i 960'erne skrev om saksernes historie, er næsten en samtidig kilde til Harald Blåtands omvendelse til kristendommen. I følge Widukinds beretning om hvordan danskerne blev fuldstændig kristne, var det ved et selskab, hvor kongen var til stede at danskerne slog fast at Kristus er Gud - men at der dog også findes andre og større guder. Dette gjorde en gejstlig oprør imod og ifølge Widukinds beretning sagde den gejstlige: "at der er en sand Gud, Faderen og den enbårne Søn vor Herre Jesus Kristus og den hellige ånd og at afgudsbillederne var dæmoner og ikke guder."Dette betyder altså at den gejstlige modsatte sig resten af danskerne og trodsede deres mening omkring kristenheden. Efter denne udtale bedte kong Harald den gejstlige, om at demonstrere denne religion, ved at bære det glødende jern for den katolske tro. Dette gjorde den gejstlige og han bar ifølge Widukinds beretning: "rundt på det lige så lang tid som kongen bestemte." Her dokumenteres det altså at den gejstlige uden tøven gjorde alt for at bevise sin religion, ved at trodse den smerte som det uden tvivl ellers ville have givet, at bære rundt på et stykke glødende jern, i uoplyst tid. Widukind skriver: "Kongen blev omvendt af dette og kundgjorde at Kristus skulle dyrkes som den eneste Gud og han befalede de undertvungne hedninge at forkaste afgudestøtterne og han viste derefter Guds præster og tjenere al skyldig ære". Dette er altså et bevis på at den gejstlige formåede at bevise den katolske religions styrke overfor alle, ved at bære det glødende stykke jern, for efterfølgende at vise sin uskadte hånd frem for kongen og den danske befolkning. Danskerne blev altså fuldstændig kristne, da den gejstlige beviste sin tro på at der kun var én Gud. Ifølge kilden: "Anlægget i Jelling og de to runesten, 900tallet", begyndte man at finde skibsgrave i 900tallet. Disse kunne ifølge den udleverede kilde: "kendes fra perioden som en hedensk reaktion på den nye kristendom.". Det vil altså sige at der her menes at de mange skibsgrave var et symbol på at den nye kristendom blev indført. Kilde to giver altså udtryk for at den nye kristendom blev indført på et tidspunkt i 900tallet, hvorimod førstehåndskilden af munken Widukind er mere præcis, og beretter at kristendommen blev indført i år 963. Det kan diskuteres, hvilken kilde der er mest troværdig, eftersom den første kilde er en beretning og kilde nummer 2 er et levn.
På baggrund af de to kilder, får vi at vide i første kilde, hvor Widukind beretter for året 063, at danskerne blev fuldstændige kristne ved et selskab, hvor kongen og landets folk var til stede. I teksten står der ligeledes ”danskerne slog fast, at Kristus sandelig er Gud..” diskussionen blev til, da det danske folk sagde, ”der er andre guder, som er større end Ham, nemlig de der viser de dødelige stærkere tegn og undere.” Biskoppen Poppo mente der imod ”at der er én sand Gud, Faderen og den Enbårne Søn vor Herre Jesus Kristus.” ”Kongen befalede den gejstlige, at bære det glødende jern for den katolske tro.” Med dette får vi at vide, at vi i denne kilde har at gøre med den katolske kirke og tro. Anden kilde omhandler de danske vikingerne, hvor vi på slut første side, kan læse, ”Skibsgrave kendes fra perioden som en hedens reaktion på den nye kristendom…. Efter at Kong Harald var gået over til kristendommen.” Vi ved nu, med disse beretninger, at vikingerne altså var gået over til kristendommen. - Christine
I kilden Widukin om hvordan danskere blev kristne, bliver der skrevet i teksten at det er en næsten samtidig kilde til Harald Blåtands omvendelse til kristendommen. Ifølge kilden om danskere, hvordan de blev fuldstændig kristne bliver der fortalt ”at Kristus sandelig er Gud, men der er andre guder, som er større end ham” det viser at man så Kristus som den øverste Gud af dem alle, men at der fandtes andre og stærkere guder end Kristus. For at bevise den katolske guds styrke bar en gejsling et stykke opvarmet jern i sin ene hånd, for at bevise at der ingen skade ville ske. Da kong Harald så dette bestemte han at ”Kristus skulle dyrkes som den eneste Gud, og han befalede de undertvungne hedninge at forkaste afgudestøtterne”
Skrevet af Eva-Marie
SvarSletDen første kilde er en oversat førstehånds kilde. Men jeg mener at det han kan drages i tvivl, da han er en munk og der med kristen, og derfor mener jeg ikke at han er helt objektiv. Kilden har dermed et motiv for at skrive det, det kan være for at prale over for andre munke med mere.
Det til en side står der her at danskerne blev kristne efter at havde set et under udført af en præst, for kongen.
Den anden kilde er en magt erklæring fra kong Harald, over at han vandt Danmark og gjorde danerne kristne.
Begge kilder er enige om tidspunket og hvilken konge, men den første går langt mere i dybten med det, end den anden. Fra den anden får vi også yderligere informationer om at Harald muligvis flyttede sin faderes grav for at døbe ham efter sin død eller at Gorm muligvis kunne havde blevet døbt på sine gamle dage.
Det står der dog intet om i den første kilde.
Artikel 5. er oversættelser af direkte beretninger som blev nedfældet af munken Widukind fra klostret Corvey i 960'erne og som omhandler saksernes historie. Widukind beskriver det scenarie som var den direkte årsag til at Harald Blåtand valgte at omvende danskerne til kristendommen. Widukind er den direkte kilde da han nedfælder begivenheder han selv har været vidne til. Der kan dog endvidere stadig stilles spørgsmål ved tekstens integritet da der er tale om en oversat tekst. Hvilket betyder at oversætteren har haft rig mulighed for at fortolke og forstå den originale tekst som han finder det korrekt. Og ikke nødvendigvis som det virkeligt forholder sig.
SvarSletIfølge artikel 5. var den en "guds handling" som førte til Haralds overbevisning at asernes guder var falske. Men beretteren Widukind var selv katolsk munk. Det faktum at han er berørt af kirken mens hans nedskrev denne beretning, bevirker at der sås tvivl angående beretningen om en "guds handling". Da munken har et motiv for at lade den katolske tro fremstå som den overordnede tro. "Hedningene" blev omvendt fordi Gud er den almægtige, og aserne var afguder.
Artikel 6. baseres mere på formodninger og teorier. Der er tale om en artikel sammensat af flere forskellige sekundære kilder. Som alle antyder at danskerne som udgangspunkt var kristne. Der folyder en teori om at Gorm måske valgte at "helgardere sig" ved at satse på begge religioner fremfor at fokusere på blot en, hvis den nu var forkert.
Konklusionen må derfor være at artikel 5. er fast overbevidst om at danskerne var troende katolske. Og at dette skete ved at Gud viste sin magt for danskernes konge Harald. Hvorimod artikel 6. mener der var større uvished bland ikke blot "Konge familien" (Gorm) men også blandt de almene danskere. Og begge disse holdninger kan forklares gennem ophavs manden af artiklen. Henholdsvis de katolske munk Widukind og forfatteren til DANMARKS TILBLIVELSE.
Ifølge kilde 5 Widukind om hvordan danskerne blev kristne, 963 har danskerne været kristne i umindelig tider. Kristendommen opstod ved selskab hvor kongen var til stede og diskussionen om dyrkelsen af guder blev taget op. Der blev slået fast, at Kristus var den eneste rigtig Gud.
SvarSletFor, at illustrere religionen, befaler kongen ifølge kilde 5, at en gejstlig blev holdt under opsyn en hel dag. Om morgen befaler kongen nu igen, at et stykke jern skulle varmes op og dette skulle den gejstlig bære for den katolske tro. Uden tøven tog den gejstlig det opvarmede jern og bar den lige så længe som kongen befalede dette. Hermed havde man bevist, den katolske religions styrke over for alle. ’’Så viste han den uskadte hånd frem til alle’’ Kristus skulle altså dyrkes som den eneste Gud.
Der ønskes en analyse, på baggrund af de to kilder, hvordan danskerne blev kristne. Inddrag overvejelser om, hvilke kilder der arbejdes med samt en sammenligning af de to udleverede kilder.
SvarSletMunken Widukind, der i 960'erne skrev om saksernes historie, er næsten en samtidig kilde til Harald Blåtands omvendelse til kristendommen. I følge Widukinds beretning om hvordan danskerne blev fuldstændig kristne, var det ved et selskab, hvor kongen var til stede at danskerne slog fast at Kristus er Gud - men at der dog også findes andre og større guder. Dette gjorde en gejstlig oprør imod og ifølge Widukinds beretning sagde den gejstlige: "at der er en sand Gud, Faderen og den enbårne Søn vor Herre Jesus Kristus og den hellige ånd og at afgudsbillederne var dæmoner og ikke guder."Dette betyder altså at den gejstlige modsatte sig resten af danskerne og trodsede deres mening omkring kristenheden. Efter denne udtale bedte kong Harald den gejstlige, om at demonstrere denne religion, ved at bære det glødende jern for den katolske tro. Dette gjorde den gejstlige og han bar ifølge Widukinds beretning: "rundt på det lige så lang tid som kongen bestemte." Her dokumenteres det altså at den gejstlige uden tøven gjorde alt for at bevise sin religion, ved at trodse den smerte som det uden tvivl ellers ville have givet, at bære rundt på et stykke glødende jern, i uoplyst tid. Widukind skriver: "Kongen blev omvendt af dette og kundgjorde at Kristus skulle dyrkes som den eneste Gud og han befalede de undertvungne hedninge at forkaste afgudestøtterne og han viste derefter Guds præster og tjenere al skyldig ære". Dette er altså et bevis på at den gejstlige formåede at bevise den katolske religions styrke overfor alle, ved at bære det glødende stykke jern, for efterfølgende at vise sin uskadte hånd frem for kongen og den danske befolkning. Danskerne blev altså fuldstændig kristne, da den gejstlige beviste sin tro på at der kun var én Gud.
Ifølge kilden: "Anlægget i Jelling og de to runesten, 900tallet", begyndte man at finde skibsgrave i 900tallet. Disse kunne ifølge den udleverede kilde: "kendes fra perioden som en hedensk reaktion på den nye kristendom.". Det vil altså sige at der her menes at de mange skibsgrave var et symbol på at den nye kristendom blev indført.
Kilde to giver altså udtryk for at den nye kristendom blev indført på et tidspunkt i 900tallet, hvorimod førstehåndskilden af munken Widukind er mere præcis, og beretter at kristendommen blev indført i år 963. Det kan diskuteres, hvilken kilde der er mest troværdig, eftersom den første kilde er en beretning og kilde nummer 2 er et levn.
På baggrund af de to kilder, får vi at vide i første kilde, hvor Widukind beretter for året 063,
SvarSletat danskerne blev fuldstændige kristne ved et selskab, hvor kongen og landets folk var til stede. I teksten står der ligeledes ”danskerne slog fast, at Kristus sandelig er Gud..” diskussionen blev til, da det danske folk sagde, ”der er andre guder, som er større end Ham, nemlig de der viser de dødelige stærkere tegn og undere.” Biskoppen Poppo mente der imod ”at der er én sand Gud, Faderen og den Enbårne Søn vor Herre Jesus Kristus.”
”Kongen befalede den gejstlige, at bære det glødende jern for den katolske tro.” Med dette får vi at vide, at vi i denne kilde har at gøre med den katolske kirke og tro.
Anden kilde omhandler de danske vikingerne, hvor vi på slut første side, kan læse, ”Skibsgrave kendes fra perioden som en hedens reaktion på den nye kristendom…. Efter at Kong Harald var gået over til kristendommen.” Vi ved nu, med disse beretninger, at vikingerne altså var gået over til kristendommen.
- Christine
I kilden Widukin om hvordan danskere blev kristne, bliver der skrevet i teksten at det er en næsten samtidig kilde til Harald Blåtands omvendelse til kristendommen.
SvarSletIfølge kilden om danskere, hvordan de blev fuldstændig kristne bliver der fortalt ”at Kristus sandelig er Gud, men der er andre guder, som er større end ham” det viser at man så Kristus som den øverste Gud af dem alle, men at der fandtes andre og stærkere guder end Kristus. For at bevise den katolske guds styrke bar en gejsling et stykke opvarmet jern i sin ene hånd, for at bevise at der ingen skade ville ske. Da kong Harald så dette bestemte han at ”Kristus skulle dyrkes som den eneste Gud, og han befalede de undertvungne hedninge at forkaste afgudestøtterne”