Af Eva-Marie Hvorfor går vi i krig? 3 års krigen (1848-1850)
http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/treaarskrigen-1848-50-1-slesvigske-krig/ Da der blev dannet en provisorisk regering i hertugdømmerne, opfattede Danmark det ifølge kilderne, som et forræderisk oprør. Dette føre til et støre had for tyskland, der senere udvikler sig til 3 års krigen, ifølge kilden. Krigsministeren Anton Frederik Tschering organiserede, ifølge kilden, hæren. Han fik indført almindeligt værnepligt, der medvirkede til den folkelige opbakning i Danmark.
http://www.slesvigeren.dk/krig1848.htm Ifølge denne kilde er grunden til krigen at der i 1800-tallet kom en nationalistisk tankegang. Dette gør at der efter 600 års fred kommer problemer, med de sprogmæssige forskelle. Ifølge kilden var det dog ikke om hvad man snakkede, men om hvor fint det var. ”Kongen taler fransk med familien - tysk med sine ansatte - og dansk med sin hund... ” er et citat fra testen, dette er et godt eksembel på hvad der startede krigen, da danskerne jo anså Dansk som finere end Tysk, og omvendt. Ifølge kilden var man på det tidspunkt, det sprog man talte, så hvis man talte tysk, var man Tysk, talte man Dansk var man dansk. Men selvom man kom fra Holsten og snakkede tysk, var man dog tro mod kronen, ifølge kilden. Holsten vil også have Slesvig med i det tyske forbund, da der ifølge kilden, var en erklæring fra der omtaler områderne som at skulle være uadskillelige. Ifølge kilden var der flere grunde til at Slesvigsk-Holsten gik i krig. Der var blandt andet at Dansk blev et amtssprog, og at tronfølge loven blev ændret, så der ikke kunne komme en mulig konge fra Augustenborg. Dette skabte ifølge kilden en meget voldsom reaktion, og det er denne reaktion der skaber 3 års krigen.
Begge kilder er enige om at det er forskellene mellem Danmark og de tyske områder der er skyld i krigen. Forskelle som sprog, love, forholdet til kongen med mere.
I den første kilde er der lagt meget vægt på den nationale følelse, som en af grundene til at krigen kom.
En grund til at slesvigerne ikke ønskede at tilhøre Danmark, var at de følte sig tyske.
En anden grund dertil kunne være at Slesvig Holsten var et rigt område på daværende tidspunkt, hvorimod danskerne blev set som fattige. Derfor var det en fordel for Slesvig holstenerne at tilhøre Tyskland.
Altså kan man, hvis man går ud fra at den første påstand er sand, godt argumentere for at det var en nationalitetskrig, da det handler om en nationalitetsfølelse der knytter parterne til et bestemt område og dermed begrunder krigen.
Er det derimod den anden påstand der er sand, kan man ikke kalde krigen for en nationalitetskrig, da det så ikke handler om at befolkningen i de to stridende områder føler sig knyttede til området på grund af deres nationaliteter. Det handler altså i stedet for her om at det, for danskerne, var en fordel at Slesvig Holsten var en del af Danmark, da Slesvig Holsten var rige og så skulle betale skat til den danske stat, mens det for Slesvig Holstenerne var en ulempe, da de så skulle hjælpe med at finansiere et rige, de så som fattigt.
Der ønskes en diskussion af, hvorfor ”Treårskrigen” fra 1848 – 1850 er blevet kaldet en af Europas første nationalitetskrige.
Påstande jeg vil tage fat på: 1) Fællesskabsfølelse i DK 2) Den første grundlov 1848 , konstitutionelt monarki.
Diskussion af de to påstande: Fællesskabsfølelsen kom rigtigt til Danmark, da man som land fik nationalitetsfølelse op gennem 1800 tallet, som også var tiden hvor romantikken spillede ind og havde en vigtig rolle. Man formoder, at den Franske revolution samt Slaget på reden 1801, lagde til grunde for Treårskrigen i 1848. Man havde fået et fornemmelse af, at man tilhørte et land og var en del af et folkefærd. De danske bønder som boede på landet i Slesvig talte dansk og følte sig samtidig også danske, hvorimod de rigere borgere som boede i byerne i Slesvig som talte tysk, følte sig tyske. Kampen om Slesvig indebar mange følelser, og man kunne ikke komme til enighed om, hvorvidt Slesvig og Holsten skulle høre til Danmark eller Tyskland.
Man følte i Danmark at tyskerne tog del i for meget som var dansk. Danskerne havde netop fået følelsen af et fællesskab blandt deres eget folk og det medførte, at danskerne ikke ønskede tyskerne skulle blande sig i det danske.
Ved indførelsen af den første grundlov i 1848/49, bliver der besluttet konstitutionelt monarki, hvor statsoverhovedet ikke længere alene kunne tage beslutninger. Nu skulle grundloven have betydning og være den som grundlagde kommende beslutningerne. Som der står på siden ”slesvigerne.dk”, mente man, ”at man jo allerede havde mistet nok land sidste gang ved Wiener-kongressen i 1814.”
Vi kommer hermed ikke til noget konkret svar, men konklusionen må blive, at man førte krig, på baggrund af nationalitetsfølelsen man fik op gennem 1800 tallet. Grundloven gjorde, at man være enige om, som land, at drage i krig og tage beslutninger.
Treårskrigen er umiddelbart bedre kendt som den Slesvig-holstenske krig, og var en borgerkrig, med nationalfølelsen til grundlag. Slesvigs og Holstens nationalliberale fællesfølelse, gjorde præg i løsrivelse fra Danmark og sammenslutningen til en tyskpræget samhørighed mellem de tog tyske byer.
Beretning taget fra en Danskhistorisk side, berettet af danskere: "Det klare fjendebillede af tyskerne bidrog i høj grad til at befæste en national fællesskabsfølelse i den danske befolkning, og resultatet blev Treårskrigen (1. Slesvigske Krig). Den blev både en borgerkrig og en krig mellem Danmark og Det Tyske Forbund."
- Danskerne mener at uddrivelsen af tyskerne, tilsyneladende skyldes deres bestræben efter nationalfølelsen - med viden om at det fandt sted. Danskerne kunne fornemme at det tyske mindretals traditioner, sprog, mm. Ville få for stor betydning for det danske fællesskab (nationalfølelsen).
"(…)Få dage senere forsøgte den provisoriske (foreløbige) regering for Slesvig-Holsten endnu engang at komme igennem med en fredelig løsning. Den 31. marts udsendte regeringen en adresse til det danske folk, hvor følgende blev tilbudt: "Lad derfor Nordslesvig frit erklære om det vil indlemmes som en provins i kongeriget Danmark eller følge den tyske nation - og vi vil ikke gå imod dets vilje."
- Dette citat er fra en slesvig-holsteners synspunkt, og får hermed den tyske nation til at fremstå underdanig - som en bøn om at må få tilladelse til at være i det danske kongerige. Men på daværende tidspunkt, var den danske hær allerede sendt af sted, ud for at uddrive tyskerne.
- Denne krig har overordnet skabt stor kritik og forårsaget et væld af diskussioner, omkring nationalismens fjendtlighed, overfor forestillingen om fællesskabsfølelsens tvivl om samtykke. Oftest nedvurderer det pågældende land nabolandet, grundet den eksakte modvilje. Nogle tysksindede slesvig-holstenere kæmpede for en fri forfatning for henholdsvis Slesvig og Danmark.
(I Marts 1848 begyndte den dansk-tyske krig for alvor, da Danskerne sendte tropper ind i Slesvig. Helt indtil 1850 havde der optrådt tre forholdsvis store nederlag for danskerne, grundet tabet på Kolding. Tyskerne fik blod på tanden og fortsatte derfor op gennem Danmark, til henholdsvis Fredericia - hvor Danmark vandt; og senere det hidtil blodigste slag i Isted, ved Flensborg, hvor Danmark også vandt. - Efter slaget ved Isted blev der placeret en løve-statue, som en form for Dansk-tysk "fredskontrakt".)
Der ønskes en diskussion af, hvorfor at treårskrigen fra 188-1850 er blevet kaldt for en af Europas første nationalitetskrige: Treårskrigen blev i 1848 indledt i bov, hvor den danske hær drog mod Rendsburg, som på daværende tidspunkt var en fæstningsby, overtaget af slesvig-holstenske tropper. Efter fire måneders krig førte en stormagtsmægling i Malmø d. 26. august 1848, til våbenhvile, krigen blev dog atter genoptaget i foråret 1849 og først året efter, i 1850, sluttede Preussen og Danmark fred, alt imens den slesvig-holstenske førte krigen videre. Krigens vendepunkt blev slaget ved Isted d. 25. juli samme år, hvor begge sider oplevede store tab. Ifølge kilden: "Fredstraktat med Preussen/det tyske forbund 2. juli 1850", skyldes treårskrigen en kamp om hertugdømmet Slesvigs fremtidige status. Dette tydeliggøres i kilden da der står skrevet: " Den provisoriske slesvig-holstenske regering kæmpede for et uafhængigt Slesvig-Holsten. Regeringen fik støtte af Det Tyske Forbund i sin kamp for at sikre hertugdømmernes uafhængighed fra den danske konge. Heroverfor stod den danske regering, som kæmpede for et forfatningsmæssigt fællesskab mellem Slesvig og Danmark, som ville resultere i, at junigrundloven (1849) skulle indføres i Slesvig" , hvilket betyder at begge nationaliteter havde hver deres formål med Slesvig Holsten, som de ikke kunne enes om, hvorfor det mundede ud i en treårig borgerkrig. Årsagen til at den slesvig-holstenske regering kæmpede for et uafhængigt Slesvig-holsten, kan være den udbredte nationalitetsfølelse, der på daværende tidspunkt herskede i danmark og gjorde at danskerne var meget imod tyskerne og den tyske nationalitet, hvorfor at treårskrigen i dag kaldes for en af de første nationalitetskrige. Ifølge kilden: "Orla Lehmanns tale "Danmark til Ejderen" 28. Maj i 1842", var der i Tyskland på dette tidspunkt også en udbredt nationalisme og nationalfølelse blandt befolkningen. I sin tale til folket siger Orla Lehman: " men hvad jeg ikke veed, og hvad jeg derfor gjerne vilde have at vide, er: hvad der da egenlig menes med dette Danmark, hvad dette Ord skal betyde og be¬tegne. Ja, De le ad min Uvidenhed; men prøv kun paa det, mine Herrer, prøv at besvare mit Spørgsmaal, og De ville ikke finde det saa urimeligt, at jeg ikke veed, hvor langt Danmark gaar", her sætter han altså spørgsmålstegn ved hvor langt Danmark går og hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland i virkeligheden går.
........ Jeg nåede ikke at færdiggøre min diskussion,grundet manglende net, det meste af timen.
Ifølge kilde 1 krævede de tyske, nationalliberale Slesvigs-holstenere Slesvigs og Holstens løsrivelse fra Danmark, og sammenslutning til en tyskpræget slesvig-holstensk stat. De fik en form for national følelse, hvor de boede i Danmark, men hvor de følte sig mere tysk og hellere ville snakke tysk. Så nogle af dem tog til København, gik i oprør fordi de ville løsrive sig fra Danmark.
Kilde 2 mener dog at det folk som boede i Slesvig Holsten på dette tidspunkt, betalte så stor en del af skatten til Danmark, da Danmark var meget et meget fattigt land – da de gik bankerot tilbage i 1813. Og at det var grunden til at de ville løsrive sig, da de ikke ønskede at støtte Danmark økonomisk.
Her kan så ses at kilde 1, mener at treårskrigen havde noget med nationalisme at gøre, hvorimod kilde 2 mener det er økonomien der spillede en stor rolle.
Der ønskes en diskussion af, hvorfor at "Treårskrigen" fra 1848-1850 er blevet kaldet en af Europas første nationalitetskrige.
Baggrunden for de slesvigske krige var de nationale og sproglige modsætninger mellem de danske og tyske befolkningsdele i det danske monarki. Krigen, som også kaldes Treårskrigen, var både en borgerkrig og en konflikt mellem Danmark og de tyske stater, der deltog som slesvig-holstenernes allierede. Den var også international, idet stormagterne, især Rusland og Storbritannien, greb politisk ind. Den Slesvigske befolkning følte sig Tyske og ikke danske. Derfor ville de gerne gøres selvstændig og løsrives fra Danmark. Danmark mente at de krav på Slesvig. Danmark havde svært ved at mobilisere europæisk opbakning til sit krav på Slesvig. Den russiske zar yndede dog ikke nationale løsrivelser og pressede den preussiske konge til at opgive sin militære støtte til slesvig-holstenerne. Danskerne mente at de havde krav på Slesvig, og at Slesvig skulle forblive en del af Danmark. Men Slesvig ville ikke være danske da de ikke følte sig som danskere men som tyskere.
Ifølge kilde Treårskrigen 1848-50 (1.slesvigske krig) skrevet af Erik Strange Petersen handlede treårskrigen om danskernes oprør mod den tyske overlegenhed. Man var træt af, at tyskerne havde sådan en stor magt over Danmark, og dette ønskede man at ændre.
Treårskrigen startede altså, fordi danskerne gjorde oprør mod tyskerne. Ønsket om sit eget land og sin egen kultur skabte et fælles mål for danskerne. Det fælles mål bragte danskerne tættere sammen. Kampen om eget land, kultur, sprog og en stat uden tyskernes påvirkning var grunden til, at mange dansker fik en nationalfølelse.
http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/treaarskrigen-1848-50-1-slesvigske-krig/ Ifølge kilden Treårskrigen 1840-50 (1. Slesvigske Krig), som er skrevet af Erik Strange Petersen, kæmpede den slesvig-holstenske oprørshær mod den danske regerings. Danmark fik via det et had til Tyskland, som startede 3-årskrigen. Danskerne var sure over den tyske overlegenhed og de kæmpede fælles for at bevare deres kultur, sprog og land. Danskerne fik igennem krigen opbygget tillid til den danske militære styrke.
Af Eva-Marie
SvarSletHvorfor går vi i krig?
3 års krigen (1848-1850)
http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/treaarskrigen-1848-50-1-slesvigske-krig/
Da der blev dannet en provisorisk regering i hertugdømmerne, opfattede Danmark det ifølge kilderne, som et forræderisk oprør. Dette føre til et støre had for tyskland, der senere udvikler sig til 3 års krigen, ifølge kilden.
Krigsministeren Anton Frederik Tschering organiserede, ifølge kilden, hæren. Han fik indført almindeligt værnepligt, der medvirkede til den folkelige opbakning i Danmark.
http://www.slesvigeren.dk/krig1848.htm
Ifølge denne kilde er grunden til krigen at der i 1800-tallet kom en nationalistisk tankegang.
Dette gør at der efter 600 års fred kommer problemer, med de sprogmæssige forskelle. Ifølge kilden var det dog ikke om hvad man snakkede, men om hvor fint det var.
”Kongen taler fransk med familien - tysk med sine ansatte - og dansk med sin hund... ” er et citat fra testen, dette er et godt eksembel på hvad der startede krigen, da danskerne jo anså Dansk som finere end Tysk, og omvendt.
Ifølge kilden var man på det tidspunkt, det sprog man talte, så hvis man talte tysk, var man Tysk, talte man Dansk var man dansk. Men selvom man kom fra Holsten og snakkede tysk, var man dog tro mod kronen, ifølge kilden.
Holsten vil også have Slesvig med i det tyske forbund, da der ifølge kilden, var en erklæring fra der omtaler områderne som at skulle være uadskillelige.
Ifølge kilden var der flere grunde til at Slesvigsk-Holsten gik i krig. Der var blandt andet at Dansk blev et amtssprog, og at tronfølge loven blev ændret, så der ikke kunne komme en mulig konge fra Augustenborg. Dette skabte ifølge kilden en meget voldsom reaktion, og det er denne reaktion der skaber 3 års krigen.
Begge kilder er enige om at det er forskellene mellem Danmark og de tyske områder der er skyld i krigen. Forskelle som sprog, love, forholdet til kongen med mere.
I den første kilde er der lagt meget vægt på den nationale følelse, som en af grundene til at krigen kom.
En grund til at slesvigerne ikke ønskede at tilhøre Danmark, var at de følte sig tyske.
SvarSletEn anden grund dertil kunne være at Slesvig Holsten var et rigt område på daværende tidspunkt, hvorimod danskerne blev set som fattige. Derfor var det en fordel for Slesvig holstenerne at tilhøre Tyskland.
Altså kan man, hvis man går ud fra at den første påstand er sand, godt argumentere for at det var en nationalitetskrig, da det handler om en nationalitetsfølelse der knytter parterne til et bestemt område og dermed begrunder krigen.
Er det derimod den anden påstand der er sand, kan man ikke kalde krigen for en nationalitetskrig, da det så ikke handler om at befolkningen i de to stridende områder føler sig knyttede til området på grund af deres nationaliteter. Det handler altså i stedet for her om at det, for danskerne, var en fordel at Slesvig Holsten var en del af Danmark, da Slesvig Holsten var rige og så skulle betale skat til den danske stat, mens det for Slesvig Holstenerne var en ulempe, da de så skulle hjælpe med at finansiere et rige, de så som fattigt.
Der ønskes en diskussion af, hvorfor ”Treårskrigen” fra 1848 – 1850 er blevet kaldet en af Europas første nationalitetskrige.
SvarSletPåstande jeg vil tage fat på:
1) Fællesskabsfølelse i DK
2) Den første grundlov 1848 , konstitutionelt monarki.
Diskussion af de to påstande:
Fællesskabsfølelsen kom rigtigt til Danmark, da man som land fik nationalitetsfølelse op gennem 1800 tallet, som også var tiden hvor romantikken spillede ind og havde en vigtig rolle.
Man formoder, at den Franske revolution samt Slaget på reden 1801, lagde til grunde for Treårskrigen i 1848. Man havde fået et fornemmelse af, at man tilhørte et land og var en del af et folkefærd.
De danske bønder som boede på landet i Slesvig talte dansk og følte sig samtidig også danske, hvorimod de rigere borgere som boede i byerne i Slesvig som talte tysk, følte sig tyske.
Kampen om Slesvig indebar mange følelser, og man kunne ikke komme til enighed om, hvorvidt Slesvig og Holsten skulle høre til Danmark eller Tyskland.
Man følte i Danmark at tyskerne tog del i for meget som var dansk. Danskerne havde netop fået følelsen af et fællesskab blandt deres eget folk og det medførte, at danskerne ikke ønskede tyskerne skulle blande sig i det danske.
Ved indførelsen af den første grundlov i 1848/49, bliver der besluttet konstitutionelt monarki, hvor statsoverhovedet ikke længere alene kunne tage beslutninger. Nu skulle grundloven have betydning og være den som grundlagde kommende beslutningerne.
Som der står på siden ”slesvigerne.dk”, mente man, ”at man jo allerede havde mistet nok land sidste gang ved Wiener-kongressen i 1814.”
Vi kommer hermed ikke til noget konkret svar, men konklusionen må blive, at man førte krig, på baggrund af nationalitetsfølelsen man fik op gennem 1800 tallet.
Grundloven gjorde, at man være enige om, som land, at drage i krig og tage beslutninger.
- Christine
Treårskrigen er umiddelbart bedre kendt som den Slesvig-holstenske krig, og var en borgerkrig, med nationalfølelsen til grundlag.
SvarSletSlesvigs og Holstens nationalliberale fællesfølelse, gjorde præg i løsrivelse fra Danmark og sammenslutningen til en tyskpræget samhørighed mellem de tog tyske byer.
Beretning taget fra en Danskhistorisk side, berettet af danskere:
"Det klare fjendebillede af tyskerne bidrog i høj grad til at befæste en national fællesskabsfølelse i den danske befolkning, og resultatet blev Treårskrigen (1. Slesvigske Krig). Den blev både en borgerkrig og en krig mellem Danmark og Det Tyske Forbund."
- Danskerne mener at uddrivelsen af tyskerne, tilsyneladende skyldes deres bestræben efter nationalfølelsen - med viden om at det fandt sted.
Danskerne kunne fornemme at det tyske mindretals traditioner, sprog, mm. Ville få for stor betydning for det danske fællesskab (nationalfølelsen).
"(…)Få dage senere forsøgte den provisoriske (foreløbige) regering for Slesvig-Holsten endnu engang at komme igennem med en fredelig løsning. Den 31. marts udsendte regeringen en adresse til det danske folk, hvor følgende blev tilbudt: "Lad derfor Nordslesvig frit erklære om det vil indlemmes som en provins i kongeriget Danmark eller følge den tyske nation - og vi vil ikke gå imod dets vilje."
- Dette citat er fra en slesvig-holsteners synspunkt, og får hermed den tyske nation til at fremstå underdanig - som en bøn om at må få tilladelse til at være i det danske kongerige.
Men på daværende tidspunkt, var den danske hær allerede sendt af sted, ud for at uddrive tyskerne.
- Denne krig har overordnet skabt stor kritik og forårsaget et væld af diskussioner, omkring nationalismens fjendtlighed, overfor forestillingen om fællesskabsfølelsens tvivl om samtykke.
Oftest nedvurderer det pågældende land nabolandet, grundet den eksakte modvilje.
Nogle tysksindede slesvig-holstenere kæmpede for en fri forfatning for henholdsvis Slesvig og Danmark.
(I Marts 1848 begyndte den dansk-tyske krig for alvor, da Danskerne sendte tropper ind i Slesvig. Helt indtil 1850 havde der optrådt tre forholdsvis store nederlag for danskerne, grundet tabet på Kolding.
Tyskerne fik blod på tanden og fortsatte derfor op gennem Danmark, til henholdsvis Fredericia - hvor Danmark vandt; og senere det hidtil blodigste slag i Isted, ved Flensborg, hvor Danmark også vandt.
- Efter slaget ved Isted blev der placeret en løve-statue, som en form for Dansk-tysk "fredskontrakt".)
Der ønskes en diskussion af, hvorfor at treårskrigen fra 188-1850 er blevet kaldt for en af Europas første nationalitetskrige:
SvarSletTreårskrigen blev i 1848 indledt i bov, hvor den danske hær drog mod Rendsburg, som på daværende tidspunkt var en fæstningsby, overtaget af slesvig-holstenske tropper. Efter fire måneders krig førte en stormagtsmægling i Malmø d. 26. august 1848, til våbenhvile, krigen blev dog atter genoptaget i foråret 1849 og først året efter, i 1850, sluttede Preussen og Danmark fred, alt imens den slesvig-holstenske førte krigen videre. Krigens vendepunkt blev slaget ved Isted d. 25. juli samme år, hvor begge sider oplevede store tab.
Ifølge kilden: "Fredstraktat med Preussen/det tyske forbund 2. juli 1850", skyldes treårskrigen en kamp om hertugdømmet Slesvigs fremtidige status. Dette tydeliggøres i kilden da der står skrevet: " Den provisoriske slesvig-holstenske regering kæmpede for et uafhængigt Slesvig-Holsten. Regeringen fik støtte af Det Tyske Forbund i sin kamp for at sikre hertugdømmernes uafhængighed fra den danske konge. Heroverfor stod den danske regering, som kæmpede for et forfatningsmæssigt fællesskab mellem Slesvig og Danmark, som ville resultere i, at junigrundloven (1849) skulle indføres i Slesvig" , hvilket betyder at begge nationaliteter havde hver deres formål med Slesvig Holsten, som de ikke kunne enes om, hvorfor det mundede ud i en treårig borgerkrig. Årsagen til at den slesvig-holstenske regering kæmpede for et uafhængigt Slesvig-holsten, kan være den udbredte nationalitetsfølelse, der på daværende tidspunkt herskede i danmark og gjorde at danskerne var meget imod tyskerne og den tyske nationalitet, hvorfor at treårskrigen i dag kaldes for en af de første nationalitetskrige.
Ifølge kilden: "Orla Lehmanns tale "Danmark til Ejderen" 28. Maj i 1842", var der i Tyskland på dette tidspunkt også en udbredt nationalisme og nationalfølelse blandt befolkningen. I sin tale til folket siger Orla Lehman: " men hvad jeg ikke veed, og hvad jeg derfor gjerne vilde have at vide, er: hvad der da egenlig menes med dette Danmark, hvad dette Ord skal betyde og be¬tegne. Ja, De le ad min Uvidenhed; men prøv kun paa det, mine Herrer, prøv at besvare mit Spørgsmaal, og De ville ikke finde det saa urimeligt, at jeg ikke veed, hvor langt Danmark gaar", her sætter han altså spørgsmålstegn ved hvor langt Danmark går og hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland i virkeligheden går.
........ Jeg nåede ikke at færdiggøre min diskussion,grundet manglende net, det meste af timen.
Treårskrigen var en krig mellem Danmark og Tyskland.
SvarSletKrigen var en borgerkrig. En krig imellem de spændinger der var i kongeriget i Danmark.
Den slesvig-holstenske oprørshær kæmpede mod den danske regerings.
Samtidig var den en af 1800-tallets første nationalitetskrige.
Ifølge kilde 1 krævede de tyske, nationalliberale Slesvigs-holstenere Slesvigs og Holstens løsrivelse fra Danmark, og sammenslutning til en tyskpræget slesvig-holstensk stat. De fik en form for national følelse, hvor de boede i Danmark, men hvor de følte sig mere tysk og hellere ville snakke tysk. Så nogle af dem tog til København, gik i oprør fordi de ville løsrive sig fra Danmark.
SvarSletKilde 2 mener dog at det folk som boede i Slesvig Holsten på dette tidspunkt, betalte så stor en del af skatten til Danmark, da Danmark var meget et meget fattigt land – da de gik bankerot tilbage i 1813. Og at det var grunden til at de ville løsrive sig, da de ikke ønskede at støtte Danmark økonomisk.
Her kan så ses at kilde 1, mener at treårskrigen havde noget med nationalisme at gøre, hvorimod kilde 2 mener det er økonomien der spillede en stor rolle.
- Bettina
Der ønskes en diskussion af, hvorfor at "Treårskrigen" fra 1848-1850 er blevet kaldet en af Europas første nationalitetskrige.
SvarSletBaggrunden for de slesvigske krige var de nationale og sproglige modsætninger mellem de danske og tyske befolkningsdele i det danske monarki.
Krigen, som også kaldes Treårskrigen, var både en borgerkrig og en konflikt mellem Danmark og de tyske stater, der deltog som slesvig-holstenernes allierede. Den var også international, idet stormagterne, især Rusland og Storbritannien, greb politisk ind.
Den Slesvigske befolkning følte sig Tyske og ikke danske. Derfor ville de gerne gøres selvstændig og løsrives fra Danmark.
Danmark mente at de krav på Slesvig. Danmark havde svært ved at mobilisere europæisk opbakning til sit krav på Slesvig. Den russiske zar yndede dog ikke nationale løsrivelser og pressede den preussiske konge til at opgive sin militære støtte til slesvig-holstenerne.
Danskerne mente at de havde krav på Slesvig, og at Slesvig skulle forblive en del af Danmark. Men Slesvig ville ikke være danske da de ikke følte sig som danskere men som tyskere.
Ifølge kilde Treårskrigen 1848-50 (1.slesvigske krig) skrevet af Erik Strange Petersen handlede treårskrigen om danskernes oprør mod den tyske overlegenhed. Man var træt af, at tyskerne havde sådan en stor magt over Danmark, og dette ønskede man at ændre.
SvarSletTreårskrigen startede altså, fordi danskerne gjorde oprør mod tyskerne. Ønsket om sit eget land og sin egen kultur skabte et fælles mål for danskerne. Det fælles mål bragte danskerne tættere sammen. Kampen om eget land, kultur, sprog og en stat uden tyskernes påvirkning var grunden til, at mange dansker fik en nationalfølelse.
http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/treaarskrigen-1848-50-1-slesvigske-krig/
SvarSletIfølge kilden Treårskrigen 1840-50 (1. Slesvigske Krig), som er skrevet af Erik Strange Petersen, kæmpede den slesvig-holstenske oprørshær mod den danske regerings. Danmark fik via det et had til Tyskland, som startede 3-årskrigen. Danskerne var sure over den tyske overlegenhed og de kæmpede fælles for at bevare deres kultur, sprog og land. Danskerne fik igennem krigen opbygget tillid til den danske militære styrke.