Redegør for årsagen til polske sukkerroearbejdere kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet.
Diskutere, hvorvidt der var tale om en "push" (årsager i Polen, som skubbede folk ud af landet) eller "pull" (årsager i Danmark, som trak folk til) faktorer.
Grundet den store udvandring som skete fra Lolland-Falster til USA i årene 1868 - 1900 hvori 13.550 rejste fra landet mistede landdistrikterne 10.163 arbejdere og havde derfor desperat brug for flere hænder. Foruden problemer med manglende arbejdskraft fortsatte sukkerfabrikken at udvide deres marker så der fra 1892 - 1893 blev udvidet med intet mindre end 1000 hektar landbrugsjord. Indehaverne af landbruget valgte også at effektivere transport mulighederne for roerne fra mark til fabrik med smalle små jernbanespor som let og effektivt kunne transportere roerne fra mark til fabrik. Dette stadig voksende landbrug havde derfor et stadig voksende behov for villige hænder til at optage arbejdet med roerne, og da Sverige i 1874 forbød fæstepigesystemet måtte Danmark gribe til andre metoder. Man havde i Danmark hørt om de flittige og hårdtarbejdende polske kvinder, som regel kvinder mellem 15 - 20 år. Disse kvinder valgte landbruget at "importere" til Danmark for at drage nytte af deres egenskaber. For at kunne huse de første 400 polske kvinder opførte man derfor i 1893 otte "polakkaserner" som skulle huse de polske kvinder, disse kaserner blev opført i otte byer fordelt på Lolland-Falster.
SvarSletDer var i større omfang tale om "push" når man omtaler årsager til den polske interesse i at rejse til Danmark. Det var særdeleshed dårlige sociale kår, dårlige økonomiske kår mm. som var skyld i polakkernes interesse i at rejse til Danmark. Polakkere som kom fra Rusland og Preussen var i visse tilfælde også ofre for forfølgelse grundet deres politiske eller religiøse overbevisninger og valgte derfor at flygte til andre lande.Man kan også argumentere for at der har været tale om en "pull" effect i samarbejde med "push" effekten. Da polakkerne kunne opå bedre økonomisk kompensation for deres arbejde i Danmark i forhold til Polen, samt deres sociale bekvemlighed blev også væsentlig forbedret via disse "polakkaserner". De havde i Danmark mulighed for at leve frit, i eget hjem og tjene gode penge. En mulighed de ikke havde i Polen.
Redegør for årsagen til at polske sukkerroearbejde kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet.
SvarSletI slutningen af 1800-tallet begyndte polske sukkerroearbejdere at komme til Danmark. Tidligere havde der været gjort brug af svenske kvinder til dette arbejde, men da fæstepigesystemet i 1884 blev forbudt i Sverige, samtidig med, at der i Skåne var voksende sukkerroeplantager, stoppede de svenske sæson arbejdere, med at komme til Danmark. I Danmark havde man i midlertidigt stadig behov for arbejdskraften, særligt i takt med at sukkerroefabrikkerne udvidede deres dyrkningsarealer. Eftersom denne arbejdskraft, nu ikke længere kunne findes i Sydsverige, måtte danskerne lede i andre lande for at finde folk der var villige til at gøre det samme stykke arbejde og løsningen faldt på polske kvinder mellem 15-20år. Dette valg skyldes en viden om at de polske kvinder demonstrerede stor arbejdsvillighed og evne til at arbejde hårdt. Særligt dette, kunne de danske arbejdsgivere drage store fordele af. For at få flere polakker til Danmark, valgte man derfor at bygge 8 polakkaserner, som var boliger lidt i stil af de danske kollegieværelse vi kender i dag. Disse polakkaserne blev opført i otte forskellige byer på Lolland.
Frem til første verdenskrigs udbrud var importen af polakker stor. Men da første verdenskrig brød ud, stoppede stort set al form for indvandring af polske sæson arbejdere. De polakker der allerede var i Danmark havde enten bosat sig og giftet sig med en dansker eller var så glade for at være i Danmark, at de ikke fandt det muligt at flytte tilbage til Polen. Man kan derfor sige at polakkerne ikke længere var polske sæson arbejdere men derimod indvandrer.
Da krigen stoppede var arbejdsløsheden i Danmark dog så stor, at der ikke længere var brug for den polske arbejdskraft. Derudover var dyrkningen af sukkerroer aftagende i hele landet.
Derfor fremførtes der i 1930 et såkaldt indvandrerstop. Dertil skal dog nævnes at polakkerne var efterspurgte i 1924-1925, da danskerne ikke var interesserede i de jobs der var til rådighed - eftersigende grundet dårlige lønforhold.
I takt med at flere og flere polakker gennem årene kom til Danmark, tog de også den romersk-katolske tro med sig til Danmark. Dette var især tydeligt ved forskellige katolske højtider.
Senere hen var der diskussion om, hvorvidt polakkernes arbejdskraft burde benyttes. Denne diskussion skyldes at Fagbevægelsen og Socialdemokratiet ønskede dansk arbejdskraft, mens arbejdsgiverne selv ønske polsk arbejdskraft, da den var langt billigere i løn kroner.
Man kan dermed konkludere at årsagen til at polsk sukkerroearbejde kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet, var danskernes behov for arbejdskraft, som på daværende tidspunkt og i nogle tilfælde også den dag i dag, var og er langt billigere.
Diskutér, hvorvidt der var tale om "Push" eller "Pull" faktorer.
I en diskussion om hvorvidt der i slutningen af 1800-tallet var tale om "Push" eller "Pull" faktorer, i forhold til de polske sæsonarbejderes ankomst til Danmark, skal der nævnes at begge faktorer har indflydelse.
Der var tale om en push faktor, i og med at der på daværende tidspunkt i Polen var stor arbejdsløshed og eftersom Danmark havde brug for denne, var det en oplagt mulighed for flere polakker, at benytte sig af denne chance.
Der er også tale om en pull faktor, da Danmark på daværende tidspunkt havde mangel på arbejdskraft og derfor fandt det muligt at importere polakker, som var billigere i drift og efter sigende skulle være meget arbejdsvillige i forhold til danskerne.
Man kan derfor sige at der både har været tale push og pull faktorer i spørgsmålet om årsagen til polakkernes ankomst til Danmark, hvorved det kan konkluderes, at det var en fordel for både Danmark og Polen at danskerne importerede polsk arbejdskraft.
- Camilla Vibe.
Redegørelse:
SvarSleti 1870-1880 begyndte man på Lolland-Falster og Møn at intensivere fremstillingen af sukker fra sukkerroerne, og på grund af de mængder der skulle fremstilles, måtte der tilføjes flere hænder. Før havde der været en aftale med Sverige, men da de selv begynder at dyrke roer, og så blev systemet forbudt i Sverige i 1884. Der var også 13550 der udvandrede fra området, heraf ca 10 000 fra landområderne. Som om det ikke skulle være nok, blev området hvor de dyrkede roer også udvidet med godt 1 000 hektar.
Man dragede derfor fordel af et Tysk system, Sachsen, der havde brugt Polske kvinder mellem 15-20 år med gode resultater, da de var arbejdsvillige og kunne arbejde hårdt.
Der kom i 1901 to foreninger der skulle hjælpe de Polske arbejdere og arbejdsgiverne. De hedder :Foreningen for tilvejebringelse af arbejdskraft for landbruget i Danmark, og Sukkerroedyrkernes forening til fremskaffelsen af arbejdskraft.
Igen i 1908 kom der en ny forening der skulle skaffe fokus på den udenlandsk arbejdskraft, denne forening hedder: Landsudvalget for anvendelse af udenlandske arbejdere.
Fra 1870-1914 udvandrede/flygtede, da de havde levet under dårlige økonomiske kår, og eller forfulgt af religiøse eller politiske grunde.
Sukkerroeavlen blev på sin vis etableret på Lolland-Falster og Møn, og var en pengekilde på den tid - roedyrkningen er kendt som 'Lolland-Falsters hvide guld'.
SvarSletDet hele startede allerede i 1874, hvor svenske kvinder blev importeret til Danmark som sæsonarbejdere, så der var arbejdskraft mht. lugning, optagning af roer, mm.
- Dog fik dette hurtigt en ende; både fordi svenskerne selv fik syn for roedyrkning, og ligeledes fordi sæsonarbejdet blev forbudt ved lov, i hele Sverige (i 1884).
- Konsekvenserne ved denne lovs vedtagelse, er at de danske sukkerroeproducenter ikke kunne få anskaffet nok arbejdskraft. Behovet for arbejdskraft steg markant, da der i perioden 1868-1900 udvandrede intet mindre end 13.550 mennesker fra Lolland-Falster, til USA, i håb om bedre fremtid. Heraf var 10.000 af dem landbrugsarbejdere. - Dette er den største emigration der hidtil har været i Danmark.
- I perioden 1892-1893, blev dyrkningsarealet reduceret fra 1400 til 2400 hektar. Dette blev muliggjort grundet transport i form af smalsporede jernbaner.
- I 1893 blev der bygget en såkaldt polsk kaserne, til 400 polske arbejdende kvinder.
- Der udvandrede i alt 3,5 millioner polakker i den ovennævnte tidsperiode (1870-1919).
Det kan argumenteres som, er det en "push"-effekt, fra Polens side. - Polen var ikke en selvstændig stat på daværende tidspunkt, før 1918; men derimod en del af henholdsvis Preussen, Østrig-Ungarn og Rusland.
De politiske flygtninge blev uddrevet af deres land af religiøse og politiske årsager. Dermed var det ikke af egen fri vilje, men derimod et krav, om at blive intensiveret indenfor den danske roe industri.
Der kom mange polske arbejdere til Danmark fra slutningen af 1800-tallet og en del år frem. De blev inviteret till Danmark, grundet mangel på arbejdskraft til de danske sukkerroemarker på Lolland, Falster og Møn. Mange af dem var meget villige til at tage afsted, på grund af dårlige kår der hvor de kom fra. Det første år kom der kun omkring 400 arbejdere, men det år hvor der kom flest til Danmark, var der 14000 polske sæsonarbejdere.
SvarSletÅrsagen til at så mange tog til Danmark fra Polen for at arbejde, kunne være to ting:
Grunden kunne være at der var ting I Danmark der lokkede dem hertil. De havde mulighed for at få et job. De kunne altså tjene penge og der var stillet en form for boliger til rådighed for dem.
En anden grund kunne være at de ønskede at komme væk fra hvor de boede. I alt 3,5 mio. polakker udvandrede i denne periode, hvilket altså kunne være et tegn på dette. 4 ud af 5 af de sæsonarbejdere der kom til Danmark, kom fra det same område, Galizien. Mange polakker ønskede at komme væk fra dårlige økonomiske kår og nogle af dem blev også forfulgt politisk.
Om grunden til at så mange polakker kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet, var at de ønskede at komme væk, eller at Danmark tiltrak dem, er svært at vurdere.
3500 af de sæsonarbejdere der kom til Danmark, valgte at blive boende i landet. Dette kunne være et tegn på at de havde det bedre I Danmark, end hvor de kom fra, men tallet er måske relativt lille i forhold til hvor mange der egentlig var I Danmark I de år.
I 1870’erne og 1880’erne begyndte man på at dyrke sukkerroer. Men det var ikke før 1880’erne at dyrkning blev styrket. Man begyndte snart at bygge fabrikker flere steder i Danmark for at få dyrkning af sukkerroer udbredt. Men der var mangel på arbejdskraft, så man begyndte at importere svenske pige/kvinder til Danmark i de hårde arbejdsperioder. Men det varede ikke ved, svenskerne var for det første selv begyndt at dyrke sukkerroerne og de skulle derfor selv bruge arbejdskraften. Men svenskerne havde også vedtaget at fæstepigesystemet skulle forbydes. Derfor måtte man finde andre muligheder for arbejdskraft, da udbuddet af sukkerroer steg. Derfor valgte man at bruge Polske kvinder/piger i alderen 15-20 år.
SvarSletDer kan være to grunde til at de polske arbejdere kom til Danmark. Årsager i Polen, som skubbede folk ud af landet eller årsager i Danmark, som trak folk til.
Da første verdenskrig satte i gang blev indvandringen af polske arbejdere skåret hårdt ned. I 1917 var der kun ca. 400 polakker der nåde frem til Danmark. De fleste af polakkerne blev i Danmark for at undgå at blive kaldt ind i hæren. Mange af de polakker der blev i Danmark, valgte at gifte sig med danskere for at blive i Danmark.
Der opstod nogle problemer, danskerne mente at polakkerne skulle sendes hjem, da der ikke var brug for dem mere efter 1. Verdenskrig. Mange mennesker var arbejdsløse.
Ifølge kilden "sukkerroearbejdere fra polen" står der at man omkring 1870'erne og 1880'erne begyndte at dyrke sukkerroer. Man begyndte at bygge fabrikker, så man kunne dyrke dem. I 1874 begyndte man at importere svenske piger/kvinder så de kunne udfører nogle af de mange opgaver der var. Senere kunne man ikke længere importere de svenske piger/kvinder, da svenskerne selv begyndte at dyrke sukkerroer. Derfor måtte danskerne finde arbejdskraft et andet sted.
SvarSletI perioden 1868-1900 udvandrede der 13.550 mennesker fra Lolland-Falster til USA, omkring 75% var fra landdistrikterne. Det at danskerne udvandrede gjorde det ikke bedre da de i forvejen manglede arbejdskraft. Man udvidede dyrkningsarealerne og fandt en løsning på mangel af arbejdskraft. Man ville skaffe polske piger/kvinder mellem 15 og 20 år. Man havde tidligere set at de var arbejdsvillige og havde en evne til at arbejde hårdt og det var lige hvad danskerne manglede.
Derfor byggede man i 1893 otte polakkaserner, nogle boliger særligt for dem hvor de kunne bo mens de arbejdede.
Ifølge kilden "sukkerroearbejdere fra Polen" står der at polakkerne var interesserede i at udvandre pga. de dårlige vilkår i Polen, her er der tale om push faktoren. Det at danskerne havde brug for arbejdskraft gjorde at de skulle finde det et andet sted og måtte derfor bruge pull faktoren.
Der er tale om både push og pull faktorer, da polakkerne blev nødt til at forlade Polen. Det at danskerne skulle bruge mere arbejdskraft og finde det et andet sted, var også nødvendigt.
Først havde de svenske piger/kvinder, men de begyndte selv at producere det i Sverige og derfor havde de selv brug for dem. Så Danmark blev nød til at se efter nogle andre. Det blev så Polen, nogle steder i Polen var det ikke så ret at være. Der var både sociale problemer og fattigdom. Så for dem var det en mulighed at komme til Danmark for at arbejde og tjene nogle penge. Det var for dem bedre end at være i Polen fordi de fik et sted at bo og de fik mad på bordet.
SvarSletDer var nogle af dem fra Polen som blev forfulgt på grund af deres tro og fattigdom. Der var bedre muligheder i Danmark. Det er nogle af grundene til at de blev skubbet væk fra Polen.
Grunden til at Danmark trak folk til var at der var arbejde og at landarbejderforbundet sørgede for at de fik næsten lige så meget løn som danskerne.
Der blev lavet et stop af indvandringen på grund af arbejdsløsheden i Danmark og derfor ville man hellere have danskerne til at arbejde. Så nu skulle indvandrende vælge om de ville blive boende i Danmark eller om de ville flytte tilbage til deres hjemland.
Redegør for årsagen til polske sukkerroearbejdere kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet.
SvarSletPå baggrund af kilden sukkerroearbejdere fra Polen 1890’erne – 1930’erne begyndt Danmark i 1874, at importere svenske piger/kvinder til sæsonarbejde, hvor arbejdsopgaverne var: udtynding, lugning og optagning af roerne. Men dette stoppede dog, da svenskerne selv begyndt at dyrke sukkerroer og havde derfor selv brug for arbejdsstyrken, og da fæstepigesystemet i 1884 blev forbudt i Sverige, måtte Danmark ikke længere hente arbejdsstyrke fra Sverige. Dette resulterede altså ifølge kilden, at Danmark måtte finde ny arbejdsstyrke et andet sted fra. Behovet for ny arbejdsstyrke blev ikke mindre, da der i perioden 1868-1900 var omkring 13.550 mennesker der emigrerede til USA. Heraf var 75 % af de emigredede ind for landdistrikterne, dette forårsagede en stor behov for ny arbejdskraft til sukkerroemarkerne. Ifølge kilden fandt Danmark løsningen på den manglende arbejdskraft, ved at unge polske kvinder i aldrene 15 – 20 år blev bragt til Danmark. De unge polske kvinder havde før vist sig, at være arbejdsvillig og var hårdtarbejdende. Dette ville de danske arbejdsgivere også have nytte af, og man bragte derfor i 1893, de første 400 første polske kvinder. Man byggede otte polakkaserner – som var en række boliger, hvor de polske arbejdskvinder kunne bo.
Diskutere, hvorvidt der var tale om en "push" (årsager i Polen, som skubbede folk ud af landet) eller "pull" (årsager i Danmark, som trak folk til) faktorer.
Det kan diskuteres om hvorvidt det var ’’Push’’ eller ’’Pull’’ faktoren der i slutningen af 1800’tallet fik mange polakker til at udvandre fra Polen. På baggrund af kilden sukkerroearbejdere fra Polen 1890’erne – 1930’erne, kan der forstås at begge faktorer har haft en indflydelse for mange polakkers udvandring.
Polens store arbejdsløshed og dårlige økonomiske stand gjorde, at mange polakker udvandrede ud til det bedre, her er der tale om ’’Push’’ faktoren. Danmark lå i en situation hvor de manglede arbejdskraft, og havde derfor brug for folk der ville udfylde disse pladser. Dette var altså en enestående chance for mange polakker, for at komme væk fra de dårlige levevilkår. Det kan altså siges, at der ifølge kilden var tale om en ’’Pull’’ faktor fra Danmark af. Danmark importerede derfor polakkerne, som var billige i drift til Danmark, så arbejdspladserne blev udfyldt.
Der kan altså konkluderes, at der både har været tale on ’’Pull’’ og ’’Push’’ faktoren, når der tales om polakkernes årsag til udvandring.
Redegør for årsagen til polske sukkerroearbejdere kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet.
SvarSletIfølge kilden var det først i 1880, at roedyrkningen kom rigtig i gang. I Nakskov, Assens, Odense, Stege og Nykøbing Falster blev der bygget fabrikker, hvor man ville fremstille sukker af roerne. Dog allerede i 1874, importerede man svenske piger/kvinder da der skulle flere hjælpende til sæsonarbejde. Omkring 1893 fik man en opsynsmand, der skulle stille med et antal arbejdere og de benyttede deres ophold til at annoncere for at de kunne skaffe arbejdskraft til næste sæson. Der var dog visse problemer med de opsynsmænd, da de skulle indkassere de ansattes løn og sørge for mad. Efter 1870 udvandrede ca. 3,5 millioner polakker, de var især interesseret i udvandringen pga. de dårlige økonomiske vilkår hjemme i Polen. Nogle polakker blev endda forfulgt pga. deres politiske og religiøse tilgang, og valgte derfor at søge til andre lande. Mange af polakkerne ønskede heller ikke at blev indkaldt til hæren, så de søgte til Danmark, eller dem som allerede var i Danmark, blev her. Efter 1918 stoppede man med at få polske sæsonarbejdere, da krigen havde ødelagt folks muligheder for at rejse og fordi Danmark havde nok arbejdskraft. I 1924 og 1925 kom der dog igen en del polske arbejdere til landet igen, da danske arbejdere ikke var interesseret i de jobs de blev tilbudt, så man skulle have arbejdskraft andre steder fra. Omkring 1930 havde 3500 polakker bosat sig i Danmark, men hensigt at blive boende, nogle var blevet dansk gift og andre ønskede ikke at tage tilbage til deres eget land, da de havde været i Danmark så længe at de ikke følte de kendte deres hjemland.
Diskutere, hvorvidt der var tale om en "push" (årsager i Polen, som skubbede folk ud af landet) eller "pull" (årsager i Danmark, som trak folk til) faktorer.
Der var tale om ”push” når man taler om årsagerne til den polske interesse for at arbejde i Danmark. Grundet de dårlige økonomiske forhold og fordi de blev forfulgt pga. deres politiske og religiøse overbevisninger. Dog var der også tale om ”pull” faktoren, da Danmark på daværende tidspunkt havde brug for arbejdskraft udefra.