Danmark var i perioden 1600-1700 præget af merkantilisme, grundet store udgifter og nederlag i de krige der havde været i 1600-tallet. Af denne grund begyndte Danmark at fører en merkantilistisk politik, hvilket betød at fokus lå på det handels og købmandsmæssige. Udfra kilden "merkantilisme og danske tropekolonier", fik Danmark under merkantilismen, ligesom mange af de andre europæiske lande, kolonier i troperne. Dette endte med at få stor betydning for den danske handel og selvforståelse og da Danmark begyndte at fører en merkantilistisk økonomisk politik, var det blandt andet med det formål, at forbedre statens skattegrundlag og opnå en god handelsbalance.
Ifølge kilden ville danskerne opnå en god handelsbalance, ved at indfører importforbud, told og import konkurrerende erhverv, men eftersom flere af de europæiske lande havde samme idé, var den bedste løsning for Danmark, at få kolonier rundt omkring i verden, for derfor at kunne være i stand til at handle med sig selv. Danske kolonier blev skabt og i løbet af 1700-tallet, udviklede Danmark en såkaldt trekantshandlen, mellem Danmark og to danske kolonier. Denne trekantshandel havde til formål at få sejlet sukker og andre varer til Danmark, samtidig med at 100.000 slaver i 1700-tallet, blev opkøbt mod våben og alkohol som betaling.
I et afsnit om Guldkysten og slavehandel i førnævnte kilde, grundlage Danmark og Norge i fællesskab en række forter på Afrikas kyst, fra 1659 og frem. Dette område blev kaldt for Guldkysten og de dansk-norske forter havde til formål at fungere som handelssted af slaver, til Vestindien. I 1600-tallet var Danmark og Norge særligt interesserede i guld og elfenben, eftersom de kunne bytte det til våben og metal, i henholdsvis Danmark og Norge. Dog trådte interessen for guld og elfenben med årene i baggrunden og i stedet blev Danmark og Norges vigtigste opgave, handlen med slave til både andre slaveskib men også egne skibe. I Danmark i 1792 blev et forbud mod handlen med slaver; en såkaldt: "Forordning om negerhandel", vedtaget. Dog trådte loven bevidst først i kraft i 1803, hvilket gjorde at slavehandlen indtil da kunne fortsætte. Med ved denne vedtagelse i Danmark, blev Danmark det første land, der lavede et decideret slavehandel forbud, men forbuddet gjorde også, at man fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1820, måtte omlægge Guldkysten og i stedet forsøge at bruge den til plantagedrift, dette fik dog aldrig rigtig nogen ønsket effekt. Da Danmark og Norge i midten af 1600-tallet begyndte at sejle i Caribien, blev de tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix også indehavere af danske kolonier. Fra disse kolonier var særligt; tobak, bomuld og sukker, vigtige handelsvarer. Ud af de tre øer, fik Sankt Croix størst økonomisk betydning, eftersom her var så meget sukker, at det blev transporteret hjem til København, hvor det solgte godt. I kilden påpeges det derudover, at udgifterne til det vestindiske øer hastigt voksede sig større efter år 1848, hvorfor Danmark efter en folkeafstemning valgte at sælge øerne til USA, for 25mio. dollars.
Ordet merkantilisme betyder handels og købmandsmæssig. Ordet merkantilisme, brugte man meget i 1600-1700 tallet, da man skulle forbedre den danske stats skattegrundlag mere. Politikken havde rigtig meget fokus på handel og håndværk, da Danmark ønskede at eksporten skulle overstige importen, netop fordi de så, kunne komme i besiddelse af ædelmetaller. I slutningen af 1600 tallet og det meste af 1700 tallet, fandt Christian d. 4 på at skaffe danske kolonier rundt omkring i verden. Fordi det netop ville være meget lettere for Danmark at transportere vare til Danmark, hvis man havde Danske kolonier. I løbet af 1700 tallet kom trekants handlen mellem Danmark og de danske områder i guldkysten som man kaldte Afrika dengang. Skibende var lastet med alkohol og våben, og får disse vare blev der købt slaver. I gennem 1700 tallet blev der købt 100.000 slaver som blev sejlet til de danske vestindens øer. I 1600 tallet var Danmark og Norge mest interesseret i guld og elefant ben, da man byttede det til metal og våben hjemme i lille Danmark. Men efterhånden blev slaverne det vigtigste for Norge og Danmark. Til først fik de transporteret slaverne på andre leverandør skibe, og senere fik de deres egne slaveskibe. I slutningen af 1700 tallet begyndte man at være i mod slavehandlen, og det begyndte ligeså stille at stoppe. I 1807 kom Storbritannien med et forbud mod slaveri. I 1732 trådte loven frem mod slavehandel, men loven trådte først i kraft i 1803, så folk lige skulle vende sig til det, og hente flere slaver hjem. Danmark blev det første land uden slavehandel. Opgivelsen af slavehandlen første til at man ved Afrika i slutningen af 1700 tallet og 1820erne, forsøgte at omlægge plantagedrift, men dyrkningen af de forskellige ting som bomuld, kaffe og majs lykkes ikke rigtig for danskerne. 1672, 1718 og 1733 var bomuld, sukker og tobak her de vigtigste handelsvare. En af de allervigtigste handels vare var sukker. I 1848 gjorde slaverne oprør om at komme fri, og i 1848 blev slaverne erklæret frie. Efter 1848 blev udgifterne på øerne større, og Danmark ville af med kolonierne. De fik dem solgt for 25 millioner dollars til USA i 1917 efter en folkeafstemning.
Store udgifter fra 1600-tallets krige pressede den dansk-norske regent Christian 4 til i 1600 tallet and indfører merkantil politik som går ud på at landets eksport skulle overstige dens import. Da denne politiske fremgang var fremhærgende på daværende tidspunkt lå Danmark i stærk konkurrence med andre Europæiske lande, og en måde at opnå en bedre handelsbalance på var ved at "handle med sig selv". For at dette kunne lade sig gøre grundlagdes i 1600-tallet kolonier i Afrika, Caribien og det Sydøstlige Indien. Den dansk-norske koloni Trankebar som blev grundlagt i 1618 blev overset af det Ostindiske handelskompagni som havde monopol på besejlingen og skulle repræsentere de dansk-norske interesser. Handlen døde dog ud i 1800-tallet og i 1845 solgtes rettighederne til Storbritannien. Med de dansk-norske fæstningers grundlæggelse langs Guldkysten åbnede sig en ny mulighed for den danske handel. Først havde fæstningerne erhvervning og udskibning af elfenben og guld for øje, der viste sig dog hurtigt at være en tredje meget attraktiv mulighed. Og derved ændredes fæstningernes hovedopgave fra udskibning af disse materialer til udskibning af slaver. Først fungerede fæstningerne som leverandører af slaver til andre slaveskibe, senere blev slaverne dog fragtet over Atlanten i dansk-norske slaveskibe. Oplysningstidens idealer om rettigheder og frihed fik do i slutningen af 1700-tallet flere Europæiske lande, hvor der var stort flertal af kristne, til at stå i mod slavehandel. Som resultat af dette blev der i 1792 vedtaget en "Forordning mod negerhandel", altså et forbud mod menneske handel. Loven trådte dog ikke for alvor i kræft før 1803, da man ønskede at give plantageejerne tid til at forberede sig på de kommende ændringer. I midten af 1600-tallet kom de tre øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix under dansk-norsk styre i Caribien. De dansk-norske handels interesser blev i denne region varetaget af det Vestindiske-Guineiske handelskompagni som havde ansvaret for at fragte vitale handelsvarer som tobak, bomuld og i særdeleshed sukker tilbage til Danmark-Norge. Den danske stat overtog dog i 1755, efter press fra plantageejerne, øerne fra handelskompagniet, og dermed blev der for alvor sat gang i sukker handlen. De britiske besiddelser udgjorde dog en stærk kokkurrent for den danske sukker produktion og Danmark ønskede med tiden at komme af med de dyre øer og i 1917 solgte Danmark øerne til USA for 25 millioner dollars.
Ifølge kilden fik Danmark i 1600-1700-tallet, kolonier i troperne. Det var dog ikke en stor koloni og Danmark kom aldrig på linje med de store kolonimagter. Kilden oplyser at Danmark i 1600-tallet, begyndte at føre merkantilistisk politik, grundet store udgifter og tabte krige. En sådan form for politik havde fokus på det handels- og købmandsmæssige, og dens formål var at forbedre statens skattegrundlag.
Danmark havde til hensigt at få en god handelsbalance, via importforbud, pålæg af told og en udvikling af det importkonkurrerende erhverv. Danmark lå side om side med de andre europæiske nationer, da det var en populær økonomisk politik at føre. Løsningen for Danmark var at få kolonier, så man kunne handle med sig selv. I 1700-tallet havde Danmark udviklet en trekantshandel mellem Danmark og landets kolonier i Guldkysten og de Dansk-Vestindiske Øer. Omkring 100.000 slaver, blev i 1700-tallet solgt for våben og alkohol. Slaverne blev derefter sejlet til de danske øer i Vestindien, hvor Danmark fik sukker og andre varer i bytte. Ifølge kilden var Danmark og Norge grundlæggere af en masse forter, som var placeret på Afrikas vestkyst. Grundlæggelsen af forterne startede i 1659 og området blev kaldt Guldkysten. Danmark og Norge havde i 1600-tallet stor interesse i guld og elfenben, som de kunne bytte til våben og metal. Med tiden blev denne interesse nedadgående, da Danmark sammen med Norge, havde til opgave at handle med slaver. Da udgifterne til de vestindiske øer steg og steg, solgte Danmark dem til USA for 25 millioner dollars.
Jeg har valgt at bruge det overstående link til at udarbejde et resume og prøve at forklare hvilke rettigheder negerne havde omkring 1792. Dette kommer af personlig nysgerrighed, da jeg selv er halv Afrikansk.
I kilden står der at man i 1700 tallet omkring 100 000 mennesker over Atlanter havet, i den man kalder trekants handlen. Trekants handlen sender slaver fra Afrika til Dansk vest Indien, som sender sukker til Danmark, der så sender penge og gaver til Afrika, hvor det byttes til slaver. Disse slaver endte op i sukkerrørs markerne.
Sidst i 1700 tallet blev man i Danmark lidt betænkelige ved hele slavehandlen, og vejede de moralske fordele og ulemper op mod de økonomiske, og i 1792 kom der en lov der forbød slavehandlen. Denne trådte dog først i kræft i år 1803.
Dette kom efter at man var blevet mere opmærksomme på menneskerettigheder, som følge af at man var nået til oplysningstiden.
Fra 1792 til slaverigets ophævelse i 1848 blev der så ”avlet” på slaverne. Dette var en af grundene til at det tog dem 10 år at få loven til at virke, da man gav alle en chance for at skaffe sig nok slaver hjem, så de kunne blive selvforsynende med slaver.
Slaverne havde i denne tid ikke nogle regler der beskyttede dem, og plantage ejerne kunne gøre med dem, hvad de vil.
På baggrund af udarbejdelsen af kilden http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/ vil der blive givet en redegørelse af den danske kolonialisme. På grund af presset af de store udgifter efter nederlaget i 1600 tallets krige, begyndte Danmark at føre en anden økonomisk politik. Der blev nu ført merkantilistisk politik i Danmark. Merkantilisme kommer fra det franske ord, mercantile, og betyder handels- og købmandsmæssig. Politikken i denne periode havde stor fokus på handel og håndværk, og eksporten var især vigtig. Man gik efter at opnå en god handelsbalance, og dette blev gjort ved bl.a. importforbud, pålæg af told og udvikling af importkonkurrerende erhverv. Danmark kunne nu få kolonier, og på den måde handle med sig selv. Dette gjorde, at konkurrencen fra de andre europæiske nationer blev mindre. De danske skibe var nu i stand til, at sejre krydderier og sukker hjem til Danmark. En trekanthandel blev i løbet af 1700tallet udviklet af Danmark. Denne aftale var mellem Danmark og de danske kolonier i Guldkysten og de Dansk-Vestindiske Øer. De skiber der sejlede fra København, var fyldte med våben og alkohol. For dette blev der købt ca. 100.000 slaver i 1700tallet. Der blev sejlet bl.a. sukker retur hjem til Danmark fra kolonierne. Christian 4 sendte i 1618 en ekspedition til det nuværende Sir Lanka, for at Danmark-Norge også kunne få en del i handlen i Asien. Forhandlingerne endte uden resultat, og man var nu forårsaget til at rette blikket mod den indiske kyst. Her blev der sat en handelsaftale i Trankebar, som ligger i den sydøstlige Indien, her fik danskerne lov til at handle, opkræve told og bygge en fæstning. Handlen døde dog ud allerede i 1815, da Trankebar ikke var nogen særlig indbringende koloni. Danmark valgte derfor, at sælge kolonien til Storbritannien. Danmark begyndte så i midten af 1600tallet at sejle i Caribien og resulterende så i at de tre øer, Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix blev danske kolonier. Her var de tobak, bomuld og sukker de vigtigste handelsvarer. Handlen med sukker blev den vigtigste handel for Danmark og store mængder af sukker blev sejlet hjem til Danmark. På grund af de britiske besiddelser førte handlen dog til en krise og produktionen af sukker faldt. Det var slavernes oprør, der var med til at øge presset for frigivelsen af slaverne. Og selvom det i år 1847 blev besluttet, at børn af slavere skulle være fri, var utilfredsheden stadig stor blandt slaverne. Generalguvernør Peter von Scholten valgte i 1848 at erklære slaverne frie. Dette medførte at Danmarks kolonitid i Vestindien var ved at nå sin ende. Udgifterne for de vestindiske øer blev støre og Danmark stod nu i den situation, at de ikke havde råd til de dyre kolonier, man besluttede derfor ved en folkeafstemning i 1914, at sælge øerne til USA for 25 millioner dollars. Danmark har også haft kolonier i Grønland, Island og Færøerne.
[Ordet merkantilisme er fransk mercantile, og betyder handels- og købmandsmæssig] Under merkantilismen i 16200- og 1700- tallet oprettede danskere, samt andre europæiske lande kolonier i troperne. De dominerende kolonimagter var Storbritannien, Portugal, Nederlandene og Frankrig; dog var kolonitiden også mærkbar for den danske handel og nationsfølelse.
Det hele startede i 1600- tallet, hvor Danmark hæftede sig ved ny økonomisk politik (merkantilistisk politik), grundet krigsnederlag. Den merkantilistiske politik havde til mål at forbedre statens skattegrundlag; derfor havde den politiske magt fokus på håndværk og især på, at der skulle være stigende eksport. Ved at den danske eksport var i overskud, ville Danmark være i besiddelse af ædelmetaller, inden længe.
For at dette kunne ske, blev der udtænkt en handelsbalance. Dette førte bla. til importforbud, pålæg af told og udvikling af importkonkurrerende erhverv. Danmark lå dog i skarp konkurrence med de andre europæiske nationer, da merkantilismen var den fortrukne handelsordning. Den første og bedste løsning, var at få oprettet flere danske kolonier i troperne, så Danmark i overført betydning; handlede med sig selv. - Danske skibe kunne dermed lave en international-handelvej, så fædrelandet kunne få glæde af krydderier og sukker. Denne økonomiske politik fortsatte hele vejen ind i 1700-tallet; hvor Christian IV virkelig fik de danske handelskompagnier introduceret for langdistancehandel og søfart.
Han udtænkte altså en ny handelsmetode, kaldt ’trekantshandlen’, det gik mellem hjemlandet og de danske områder i Guldkysten (Afrika), til de Dansk-Vestindiske Øer. - Lasten med våben og alkohol blev sejlet fra København til Guldkysten; for våben og alkohol blev der hermed købt Slaver. Gennem 1700-tallet blev der hjemkøbt rundt regnet 100.000 - de blev transporteret til De Vestindiske Øer - derved havde Danmark let adgang til sukker og andre kostbare varer.
1618 - Christian IV sendte en ekspedition til Ceylon (Sri Lanka), så Danmark-Norge kunne få del i handlen i Asien; dette var uden resultet. De fortsatte til det Sydøstlige Indien og indgik en handelsaftale i Trankebar. - Mod en årlig tribut fik danskerne lov at handle, opkræve told og bygge en fæstning.
Efter 1815 døde handlen ud, og i 1845 solgte Danmark Trankebar og handelskontoret i Serampore (Frederiksnagore) i det nordøstlige Indien til Storbritannien.
Med hensyn til slavehandlen, blev der indgået en ”Forordning om negerhandel” – altså et forbud mod handel med slaver. Dette blev vedtaget i 1792; dog fik plantageejerne 10 års frisk, så loven blev først taget i kraft i 1803. - Dette havde store konsekvenser, da slavehandlen blev stærk forøget, i de ti år. - Danmark blev med 1782-forordningen det første land i verden, der forbød slavehandel.
Dansk kolonialisme: I 1600-1700 begyndte danskerne også at få kolonier ligesom nogle andre europæiske lande. Dog var danskerne ikke nogle stor magt omkring kolonierne, men det var vigtigt for den danske handel. i 1600-tallet begyndte Danmark at fører en merkantilistisk politik på grund af de mange nederlag efter krigene. Merkantilistisk politik er en økonomisk politik, som prøvede at forbedre statens skattegrundlag. Danmark ville gerne have, at man eksporterede mere end man importerede. Der begyndte i 1600 og 1700-tallet at komme konkurrence i import og eksport mellem de andre europæiske lande. Løsningen for Danmark var kolonierne, så kunne de handle med sig selv. Altså så kunne de hente sukker og krydderier med skibe hjem til Danmark/ deres hjemland. I 1700-tallet begyndte Danmark at have en trekantshandel, som var mellem Danmark, Afrika og de vestindiske øer. Der blev transporteret våben og alkohol ned til Afrika og for det blev der købt slavere som skulle med hen til de vestindiske øer. Der var omkring 100.000, som blev sendt til de vestindiske øer, som slavere i hele 1700-tallet og danskerne fik sukker og andre varer med hjem til Danmark. Der var ikke rigtig tale om at Danmark havde en koloni og der var mere fokus på handel og udskibning af slavere. ”Der var dog et moralsk aspekt ved handlen med slaver. Oplysningstidens ideer om frihed og rettigheder for det enkelte menneske fik i slutningen af 1700-tallet flere lande – fx Storbritannien, hvor kristne var stærkt imod slavehandlen – til at sætte spørgsmålstegn ved slavehandlen”. Dette citat beskriver hvordan oplysningstiden var med til at stoppe slavehandlen. Danmark var som det første land med til at stoppe slavehandlen, fordi de mente at det var økonomisk dumt at gøre fordi de tjente ikke meget ved det. Det skete i 1792, men det trådte først i kraft i 1803. Så de som fik slaverne fik tid til at hente flere slavere til deres arbejde. Slaveri blev dog først forbudt i 1848. Danmark prøvede at hjælpe Afrika med en plantagedrift i majs, kaffe og bomuld, men det slog aldrig igennem. I 1848 kom Danmark endelig af med de dyre vestindiske øer, de blev solgt til USA og de fik en nogenlunde pris for dem efter folkeafstemning.
Danmark begyndte i 1600-tallet at fører en økonomisk politik. Danmark var i 1600-tallet presset af store udgifter, og Danmark førte derfor en merkantilistisk politik. Denne politik gjorde at man ville have større eksport end import. Men det var ikke kun Danmark der førte merkantilistisk politik, så de lå i stærk konkurrence med mange andre lande. Derfor indførte Christian 4 kolonier i andre lande, så Danmark kunne handle med sig selv men i andre lande. Der sejlede derfor skibe fra de andre lande tilbage til Danmark med krydderier og sukker. Men handlen udviklede sig i 1700-taller hvor Danmark sendte skibe ud med våben og alkohol, og byttede det til slaver. Ifølge teksten merkantilisme og danske tropekolonier siges der at ”Slaverne – i alt ca. 100.000 i hele 1700-tallet – blev transporteret til de danske øer i Vestindien, hvorfra sukker og andre vare blev sejlet retur til Danmark. ”. Danmark – Norge ville gerne have en del i handlen i Asien. Men det gik ikke, så derfor valgte de at få en handelsaftale med Trankebar i det sydøstlige Indien. Men der var ikke noget særligt at komme efter så Danmark solgte i 1845 Trankebar til Storbritannien.
Danmark – Norge byggede fra 1659 forter på Afrikas vestkyst. Det var derfra handlen med slaver til Vestindien var udgangspunktet. Danmark – Norge handlede i starten med mange forskellige ting, men det blev hovedsagelig slaverne der var den største transport af. Der står skrevet ” Af de ca. 100.000 slaver, som blev fragtet over Atlanterhavet fra Guldkysten, blev ca. 85.000 transporteret på dansk-norske skibe.”. Men i 1792 blev der med lov forbudt at handle med slaver, men loven var først sat til at træde i kraft fra 1803.
Da man ikke længere kunne handle med slaver, måtte man finde et alternativ. Dette fandt man i sukker produktion. Men i 1807-1815 kom der krise og produktionen af sukker fladt.
Eftersom som slaverne blev gjort frie i 1848, blev Danmarks kolonitid i Vestindien også ført mod enden. Og da udgifterne til de vestindiske øer blev større, valgte Danmark at sælge dem efter folkeafstemning.
Merkantillise er fransk og betyder handels- og købmandsmæssig. Ordet merkantillise dækker over de økonomiske kriser i 2600-1700 tallet. Handel, håndværk og eksporten af varer skulle overstige importen, var det politikken var mest fokuseret på. Hvis Danmark fik mere oversku på eksporten ville vi komme i besiddelse af ædelmetaller. Importforbud, pålæg af told og udvikling af importkonkurrerende erhverv, var en god handelsbalance og det ville være godt at opnå. Trekanthandlen mellem hjemlandet og de danske områder i Afrika og de Dansk-Vestindiske øer, blev mere udviklede i 1700 tallet. Danskerne sejlede sprut og våben ned til øerne og Afrika. Der blev købt slaver, i 1700 tallet købte de ca. 100.000 slaver. Fra øerne og Afrika blev der sendt sukker og andre varer retur til Danmark. Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix var de tre øer Danmark-Norge begyndte at sejle til i midten af 1600 tallet. De handlesvare som der var tale om her er tobak, bomuld og især sukker. Der hvor danskerne fik størst økonomiske betydning var fra Sankt Croix, som vi fik sendt sukker hjem fra. Den danske stat overtog 1755 øer efter presset fra plantageejere. Handlesvarerne kom hurtigt op i farten efter overtagelsen af øerne, i slutningen af 1700 tallet var sukker det vigtigste handlesvare for Danmark.
(Merkantilisme betyder handels- og købmandsmæssig.) Danmark fik i 1600- til 1700-tallet, under merkantilismen, kolonier i troperne. Kolonitiden var vigtig for både dansk handel og selvforståelse. Danskerne havde store udgifter efter at de havde tabt i 1600-tallets krige. De begyndte derfor at føre en anden økonomisk politik, nemlig en merkantilistisk politik. Denne økonomiske politik var for at forbedre statens skattegrundlag. Man havde fokus på handel, håndværk og at eksporten af varer skulle overstige importen. Danmark var ikke det eneste land der førte denne handelspolitik, flere europæiske nationer brugte nemlig den samme. Derfor fandt danskerne den løsning at få kolonier, så de kunne handle med sig selv. Denne politik fortsatte Danmark med i slutningen af 1600-tallet og det meste af 1700-tallet. Christian 4 begyndte at skaffe kolonier og handelskompagnier dvs. selskaber der vidste noget om langdistancehandel og søfart. Omkring 1618 fik man en handelsaftale i Trankebar i det sydøstlige Indien.
I 1600-1700 tallet valgte Danmark at føre en ny økonomisk politik, kaldet merkantilismen. Denne fokuserede på handel og indebar blandt andet importforbud og told-pålæggelse. Man ønskede at eksporten skulle overstige importen. Mange andre lande i Europa førte den samme politik og derfor var konkurrencen stor. For at løse de problemer der opstod (for eksempel mangel på varer, som ikke kunne produceres i Danmark), valgte man at kolonisere.
I 1618 kom en handelsaftale med Trankebar i Indien, i stand. Herfra handlede man primært med bomuld. Kolonien blev solgt til Storbritannien år 1845.
Fra år 1659, oprettede Danmark forter på Afrikas Vestkyst (Guldkysten, i dag Ghana). Herfra blev der handlet med slaver. Danmark var ansvarlig for transport med 85.000 slaver, over Atlanten, indtil der i 1803 kom et forbud mod slavehandel fra dansk side. Herefter havde man plantagedrift på Guldkysten men det slog ikke ordentligt an.
Sidst i 1600-tallet til midten af 1700-tallet sejlede man til Caribien for at kolonisere. Danmark ”kom i besiddelse” af tre øer, bedst kendt som Dansk Vestindien. Her havde man plantager med sukker og dette satte godt gang i handlen. I 1848 var blev slaverne, efter et oprør, erklæret frie og efter det steg udgifterne indtil man i 1917 solgte Dansk Vestindien til Storbritannien.
1600-tallet var præget af økonomisk politiske forandringer, bl.a. var det starten på merkantilistisk politik. Mekantilistisk betyder handels- og købmandsmæssig, det ord dækkede over den økonomiske politik fra 1600- til 1700-tallet. dette skulle have fokus på handel og håndværk. Målet var at eksport der skulle overstige importen så Danmark kunne komme i besiddelse af ædelmetaller.
For at opretholde handelsbalancen begyndte Christian d. 4 at anskaffe kolonier og handelskompagnier. Christian d. 4 sendte i 1618 en ekspedition til det der i dag bliver kaldt for Sri Lanka, så både Danmark og Norge kunne få en del af handlen fra Asien.
I 1659 grundlagde Danmark og Norge en række forter på Afrikas vestkyst. I 1600-tallet var Danmark og Norge meget interesseret i Guld og elfenben som blev byttet mod våben og metal. I 1792 blev der vedtaget forbud mod slavehandel. Denne lov blev dog først sat i kraft i 1803. I de 10 år op til, blev slavehandlen stærkt øget. I midten af 1600-tallet begyndte Danmark og Norge at sejle til Caribien, hvor 3 øger kom på danske hænder. Dette var hhv. Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Sidste nævnte fik største betydning grundet sukker importen til København.
På grund af krigene i 1600-tallet, var der i perioden 1600-1700-tallet Merkantilisme i Danmark. Politiken der blev ført i Danmark på denne tid merkantilistisk og der blev derfor lagt vægt på handel. Danmark ønskede en god handelsbalance og da landet fik kolonier rundt omkring i syden, gjorde det det nemmere for landet at øge deres handel. Ifølge kilden, ”Merkantilisme og danske tropekolonier”, så Danmark det lettest at skabe en god handelsbalance ved at dyrke jorden i de kolonier Danmark havde på denne tid. På den måde var Danmark uafhængig af andre europæiske lande med hensyn til handel. Et eksempel på dette kunne være, da Danmark indførte trekantshandlen, hvor to danske kolonier dyrkede blandt andet sukker, og sejlede det til Danmark. Under afsnittet Guldkysten og slavehandel, får vi at vide, at Danmark og Norge i 1659 i et samarbejde byggede forte på Afrikas guldkyst. Danmark og Norge var særligt interesseret i guld og elfenben, da disse varer kunne byttes til metal og våben. Guldkysten blev området for slavehandel, som blev ført til Vestindien. Afrikanerne var god arbejdskraft. Danmark så det efterhånden ikke vigtigt at sælge guld og elfenben længere, da de så større potentiale i salg af afrikansk arbejdskraft til diverse slaveskibe. I 1803 blev loven ændret og der blev forbud om, ”forordning om negerhandel”. Dette medførte, at Danmark måtte omlægge deres koloniers udnyttelse ved Guldkysten, og begynde på plantagedrift.
Danmark var i perioden 1600-1700 præget af merkantilisme, grundet store udgifter og nederlag i de krige der havde været i 1600-tallet. Af denne grund begyndte Danmark at fører en merkantilistisk politik, hvilket betød at fokus lå på det handels og købmandsmæssige.
SvarSletUdfra kilden "merkantilisme og danske tropekolonier", fik Danmark under merkantilismen, ligesom mange af de andre europæiske lande, kolonier i troperne. Dette endte med at få stor betydning for den danske handel og selvforståelse og da Danmark begyndte at fører en merkantilistisk økonomisk politik, var det blandt andet med det formål, at forbedre statens skattegrundlag og opnå en god handelsbalance.
Ifølge kilden ville danskerne opnå en god handelsbalance, ved at indfører importforbud, told og import konkurrerende erhverv, men eftersom flere af de europæiske lande havde samme idé, var den bedste løsning for Danmark, at få kolonier rundt omkring i verden, for derfor at kunne være i stand til at handle med sig selv.
Danske kolonier blev skabt og i løbet af 1700-tallet, udviklede Danmark en såkaldt trekantshandlen, mellem Danmark og to danske kolonier. Denne trekantshandel havde til formål at få sejlet sukker og andre varer til Danmark, samtidig med at 100.000 slaver i 1700-tallet, blev opkøbt mod våben og alkohol som betaling.
I et afsnit om Guldkysten og slavehandel i førnævnte kilde, grundlage Danmark og Norge i fællesskab en række forter på Afrikas kyst, fra 1659 og frem. Dette område blev kaldt for Guldkysten og de dansk-norske forter havde til formål at fungere som handelssted af slaver, til Vestindien.
I 1600-tallet var Danmark og Norge særligt interesserede i guld og elfenben, eftersom de kunne bytte det til våben og metal, i henholdsvis Danmark og Norge. Dog trådte interessen for guld og elfenben med årene i baggrunden og i stedet blev Danmark og Norges vigtigste opgave, handlen med slave til både andre slaveskib men også egne skibe.
I Danmark i 1792 blev et forbud mod handlen med slaver; en såkaldt: "Forordning om negerhandel", vedtaget. Dog trådte loven bevidst først i kraft i 1803, hvilket gjorde at slavehandlen indtil da kunne fortsætte. Med ved denne vedtagelse i Danmark, blev Danmark det første land, der lavede et decideret slavehandel forbud, men forbuddet gjorde også, at man fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1820, måtte omlægge Guldkysten og i stedet forsøge at bruge den til plantagedrift, dette fik dog aldrig rigtig nogen ønsket effekt.
Da Danmark og Norge i midten af 1600-tallet begyndte at sejle i Caribien, blev de tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix også indehavere af danske kolonier. Fra disse kolonier var særligt; tobak, bomuld og sukker, vigtige handelsvarer. Ud af de tre øer, fik Sankt Croix størst økonomisk betydning, eftersom her var så meget sukker, at det blev transporteret hjem til København, hvor det solgte godt.
I kilden påpeges det derudover, at udgifterne til det vestindiske øer hastigt voksede sig større efter år 1848, hvorfor Danmark efter en folkeafstemning valgte at sælge øerne til USA, for 25mio. dollars.
Ordet merkantilisme betyder handels og købmandsmæssig. Ordet merkantilisme, brugte man meget i 1600-1700 tallet, da man skulle forbedre den danske stats skattegrundlag mere. Politikken havde rigtig meget fokus på handel og håndværk, da Danmark ønskede at eksporten skulle overstige importen, netop fordi de så, kunne komme i besiddelse af ædelmetaller.
SvarSletI slutningen af 1600 tallet og det meste af 1700 tallet, fandt Christian d. 4 på at skaffe danske kolonier rundt omkring i verden. Fordi det netop ville være meget lettere for Danmark at transportere vare til Danmark, hvis man havde Danske kolonier.
I løbet af 1700 tallet kom trekants handlen mellem Danmark og de danske områder i guldkysten som man kaldte Afrika dengang.
Skibende var lastet med alkohol og våben, og får disse vare blev der købt slaver. I gennem 1700 tallet blev der købt 100.000 slaver som blev sejlet til de danske vestindens øer.
I 1600 tallet var Danmark og Norge mest interesseret i guld og elefant ben, da man byttede det til metal og våben hjemme i lille Danmark. Men efterhånden blev slaverne det vigtigste for Norge og Danmark. Til først fik de transporteret slaverne på andre leverandør skibe, og senere fik de deres egne slaveskibe. I slutningen af 1700 tallet begyndte man at være i mod slavehandlen, og det begyndte ligeså stille at stoppe. I 1807 kom Storbritannien med et forbud mod slaveri.
I 1732 trådte loven frem mod slavehandel, men loven trådte først i kraft i 1803, så folk lige skulle vende sig til det, og hente flere slaver hjem. Danmark blev det første land uden slavehandel.
Opgivelsen af slavehandlen første til at man ved Afrika i slutningen af 1700 tallet og 1820erne, forsøgte at omlægge plantagedrift, men dyrkningen af de forskellige ting som bomuld, kaffe og majs lykkes ikke rigtig for danskerne.
1672, 1718 og 1733 var bomuld, sukker og tobak her de vigtigste handelsvare.
En af de allervigtigste handels vare var sukker.
I 1848 gjorde slaverne oprør om at komme fri, og i 1848 blev slaverne erklæret frie.
Efter 1848 blev udgifterne på øerne større, og Danmark ville af med kolonierne. De fik dem solgt for 25 millioner dollars til USA i 1917 efter en folkeafstemning.
Store udgifter fra 1600-tallets krige pressede den dansk-norske regent Christian 4 til i 1600 tallet and indfører merkantil politik som går ud på at landets eksport skulle overstige dens import. Da denne politiske fremgang var fremhærgende på daværende tidspunkt lå Danmark i stærk konkurrence med andre Europæiske lande, og en måde at opnå en bedre handelsbalance på var ved at "handle med sig selv". For at dette kunne lade sig gøre grundlagdes i 1600-tallet kolonier i Afrika, Caribien og det Sydøstlige Indien. Den dansk-norske koloni Trankebar som blev grundlagt i 1618 blev overset af det Ostindiske handelskompagni som havde monopol på besejlingen og skulle repræsentere de dansk-norske interesser. Handlen døde dog ud i 1800-tallet og i 1845 solgtes rettighederne til Storbritannien.
SvarSletMed de dansk-norske fæstningers grundlæggelse langs Guldkysten åbnede sig en ny mulighed for den danske handel. Først havde fæstningerne erhvervning og udskibning af elfenben og guld for øje, der viste sig dog hurtigt at være en tredje meget attraktiv mulighed. Og derved ændredes fæstningernes hovedopgave fra udskibning af disse materialer til udskibning af slaver. Først fungerede fæstningerne som leverandører af slaver til andre slaveskibe, senere blev slaverne dog fragtet over Atlanten i dansk-norske slaveskibe.
Oplysningstidens idealer om rettigheder og frihed fik do i slutningen af 1700-tallet flere Europæiske lande, hvor der var stort flertal af kristne, til at stå i mod slavehandel. Som resultat af dette blev der i 1792 vedtaget en "Forordning mod negerhandel", altså et forbud mod menneske handel. Loven trådte dog ikke for alvor i kræft før 1803, da man ønskede at give plantageejerne tid til at forberede sig på de kommende ændringer.
I midten af 1600-tallet kom de tre øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix under dansk-norsk styre i Caribien. De dansk-norske handels interesser blev i denne region varetaget af det Vestindiske-Guineiske handelskompagni som havde ansvaret for at fragte vitale handelsvarer som tobak, bomuld og i særdeleshed sukker tilbage til Danmark-Norge. Den danske stat overtog dog i 1755, efter press fra plantageejerne, øerne fra handelskompagniet, og dermed blev der for alvor sat gang i sukker handlen. De britiske besiddelser udgjorde dog en stærk kokkurrent for den danske sukker produktion og Danmark ønskede med tiden at komme af med de dyre øer og i 1917 solgte Danmark øerne til USA for 25 millioner dollars.
Ifølge kilden fik Danmark i 1600-1700-tallet, kolonier i troperne. Det var dog ikke en stor koloni og Danmark kom aldrig på linje med de store kolonimagter.
SvarSletKilden oplyser at Danmark i 1600-tallet, begyndte at føre merkantilistisk politik, grundet store udgifter og tabte krige. En sådan form for politik havde fokus på det handels- og købmandsmæssige, og dens formål var at forbedre statens skattegrundlag.
Danmark havde til hensigt at få en god handelsbalance, via importforbud, pålæg af told og en udvikling af det importkonkurrerende erhverv. Danmark lå side om side med de andre europæiske nationer, da det var en populær økonomisk politik at føre. Løsningen for Danmark var at få kolonier, så man kunne handle med sig selv.
I 1700-tallet havde Danmark udviklet en trekantshandel mellem Danmark og landets kolonier i Guldkysten og de Dansk-Vestindiske Øer. Omkring 100.000 slaver, blev i 1700-tallet solgt for våben og alkohol. Slaverne blev derefter sejlet til de danske øer i Vestindien, hvor Danmark fik sukker og andre varer i bytte.
Ifølge kilden var Danmark og Norge grundlæggere af en masse forter, som var placeret på Afrikas vestkyst. Grundlæggelsen af forterne startede i 1659 og området blev kaldt Guldkysten.
Danmark og Norge havde i 1600-tallet stor interesse i guld og elfenben, som de kunne bytte til våben og metal. Med tiden blev denne interesse nedadgående, da Danmark sammen med Norge, havde til opgave at handle med slaver.
Da udgifterne til de vestindiske øer steg og steg, solgte Danmark dem til USA for 25 millioner dollars.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792/
SvarSletJeg har valgt at bruge det overstående link til at udarbejde et resume og prøve at forklare hvilke rettigheder negerne havde omkring 1792. Dette kommer af personlig nysgerrighed, da jeg selv er halv Afrikansk.
I kilden står der at man i 1700 tallet omkring 100 000 mennesker over Atlanter havet, i den man kalder trekants handlen. Trekants handlen sender slaver fra Afrika til Dansk vest Indien, som sender sukker til Danmark, der så sender penge og gaver til Afrika, hvor det byttes til slaver.
Disse slaver endte op i sukkerrørs markerne.
Sidst i 1700 tallet blev man i Danmark lidt betænkelige ved hele slavehandlen, og vejede de moralske fordele og ulemper op mod de økonomiske, og i 1792 kom der en lov der forbød slavehandlen. Denne trådte dog først i kræft i år 1803.
Dette kom efter at man var blevet mere opmærksomme på menneskerettigheder, som følge af at man var nået til oplysningstiden.
Fra 1792 til slaverigets ophævelse i 1848 blev der så ”avlet” på slaverne. Dette var en af grundene til at det tog dem 10 år at få loven til at virke, da man gav alle en chance for at skaffe sig nok slaver hjem, så de kunne blive selvforsynende med slaver.
Slaverne havde i denne tid ikke nogle regler der beskyttede dem, og plantage ejerne kunne gøre med dem, hvad de vil.
På baggrund af udarbejdelsen af kilden http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/ vil der blive givet en redegørelse af den danske kolonialisme.
SvarSletPå grund af presset af de store udgifter efter nederlaget i 1600 tallets krige, begyndte Danmark at føre en anden økonomisk politik. Der blev nu ført merkantilistisk politik i Danmark.
Merkantilisme kommer fra det franske ord, mercantile, og betyder handels- og købmandsmæssig. Politikken i denne periode havde stor fokus på handel og håndværk, og eksporten var især vigtig.
Man gik efter at opnå en god handelsbalance, og dette blev gjort ved bl.a. importforbud, pålæg af told og udvikling af importkonkurrerende erhverv.
Danmark kunne nu få kolonier, og på den måde handle med sig selv. Dette gjorde, at konkurrencen fra de andre europæiske nationer blev mindre. De danske skibe var nu i stand til, at sejre krydderier og sukker hjem til Danmark.
En trekanthandel blev i løbet af 1700tallet udviklet af Danmark. Denne aftale var mellem Danmark og de danske kolonier i Guldkysten og de Dansk-Vestindiske Øer. De skiber der sejlede fra København, var fyldte med våben og alkohol. For dette blev der købt ca. 100.000 slaver i 1700tallet. Der blev sejlet bl.a. sukker retur hjem til Danmark fra kolonierne.
Christian 4 sendte i 1618 en ekspedition til det nuværende Sir Lanka, for at Danmark-Norge også kunne få en del i handlen i Asien. Forhandlingerne endte uden resultat, og man var nu forårsaget til at rette blikket mod den indiske kyst. Her blev der sat en handelsaftale i Trankebar, som ligger i den sydøstlige Indien, her fik danskerne lov til at handle, opkræve told og bygge en fæstning.
Handlen døde dog ud allerede i 1815, da Trankebar ikke var nogen særlig indbringende koloni. Danmark valgte derfor, at sælge kolonien til Storbritannien.
Danmark begyndte så i midten af 1600tallet at sejle i Caribien og resulterende så i at de tre øer, Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix blev danske kolonier. Her var de tobak, bomuld og sukker de vigtigste handelsvarer. Handlen med sukker blev den vigtigste handel for Danmark og store mængder af sukker blev sejlet hjem til Danmark. På grund af de britiske besiddelser førte handlen dog til en krise og produktionen af sukker faldt.
Det var slavernes oprør, der var med til at øge presset for frigivelsen af slaverne. Og selvom det i år 1847 blev besluttet, at børn af slavere skulle være fri, var utilfredsheden stadig stor blandt slaverne. Generalguvernør Peter von Scholten valgte i 1848 at erklære slaverne frie. Dette medførte at Danmarks kolonitid i Vestindien var ved at nå sin ende.
Udgifterne for de vestindiske øer blev støre og Danmark stod nu i den situation, at de ikke havde råd til de dyre kolonier, man besluttede derfor ved en folkeafstemning i 1914, at sælge øerne til USA for 25 millioner dollars.
Danmark har også haft kolonier i Grønland, Island og Færøerne.
[Ordet merkantilisme er fransk mercantile, og betyder handels- og købmandsmæssig]
SvarSletUnder merkantilismen i 16200- og 1700- tallet oprettede danskere, samt andre europæiske lande kolonier i troperne.
De dominerende kolonimagter var Storbritannien, Portugal, Nederlandene og Frankrig; dog var kolonitiden også mærkbar for den danske handel og nationsfølelse.
Det hele startede i 1600- tallet, hvor Danmark hæftede sig ved ny økonomisk politik (merkantilistisk politik), grundet krigsnederlag.
Den merkantilistiske politik havde til mål at forbedre statens skattegrundlag; derfor havde den politiske magt fokus på håndværk og især på, at der skulle være stigende eksport.
Ved at den danske eksport var i overskud, ville Danmark være i besiddelse af ædelmetaller, inden længe.
For at dette kunne ske, blev der udtænkt en handelsbalance. Dette førte bla. til importforbud, pålæg af told og udvikling af importkonkurrerende erhverv.
Danmark lå dog i skarp konkurrence med de andre europæiske nationer, da merkantilismen var den fortrukne handelsordning.
Den første og bedste løsning, var at få oprettet flere danske kolonier i troperne, så Danmark i overført betydning; handlede med sig selv. - Danske skibe kunne dermed lave en international-handelvej, så fædrelandet kunne få glæde af krydderier og sukker.
Denne økonomiske politik fortsatte hele vejen ind i 1700-tallet; hvor Christian IV virkelig fik de danske handelskompagnier introduceret for langdistancehandel og søfart.
Han udtænkte altså en ny handelsmetode, kaldt ’trekantshandlen’, det gik mellem hjemlandet og de danske områder i Guldkysten (Afrika), til de Dansk-Vestindiske Øer.
- Lasten med våben og alkohol blev sejlet fra København til Guldkysten; for våben og alkohol blev der hermed købt Slaver.
Gennem 1700-tallet blev der hjemkøbt rundt regnet 100.000 - de blev transporteret til De Vestindiske Øer - derved havde Danmark let adgang til sukker og andre kostbare varer.
1618 - Christian IV sendte en ekspedition til Ceylon (Sri Lanka), så Danmark-Norge kunne få del i handlen i Asien; dette var uden resultet.
De fortsatte til det Sydøstlige Indien og indgik en handelsaftale i Trankebar.
- Mod en årlig tribut fik danskerne lov at handle, opkræve told og bygge en fæstning.
Efter 1815 døde handlen ud, og i 1845 solgte Danmark Trankebar og handelskontoret i Serampore (Frederiksnagore) i det nordøstlige Indien til Storbritannien.
Med hensyn til slavehandlen, blev der indgået en ”Forordning om negerhandel” – altså et forbud mod handel med slaver. Dette blev vedtaget i 1792; dog fik plantageejerne 10 års frisk, så loven blev først taget i kraft i 1803. - Dette havde store konsekvenser, da slavehandlen blev stærk forøget, i de ti år.
- Danmark blev med 1782-forordningen det første land i verden, der forbød slavehandel.
Dansk kolonialisme:
SvarSletI 1600-1700 begyndte danskerne også at få kolonier ligesom nogle andre europæiske lande. Dog var danskerne ikke nogle stor magt omkring kolonierne, men det var vigtigt for den danske handel.
i 1600-tallet begyndte Danmark at fører en merkantilistisk politik på grund af de mange nederlag efter krigene. Merkantilistisk politik er en økonomisk politik, som prøvede at forbedre statens skattegrundlag. Danmark ville gerne have, at man eksporterede mere end man importerede. Der begyndte i 1600 og 1700-tallet at komme konkurrence i import og eksport mellem de andre europæiske lande. Løsningen for Danmark var kolonierne, så kunne de handle med sig selv. Altså så kunne de hente sukker og krydderier med skibe hjem til Danmark/ deres hjemland.
I 1700-tallet begyndte Danmark at have en trekantshandel, som var mellem Danmark, Afrika og de vestindiske øer. Der blev transporteret våben og alkohol ned til Afrika og for det blev der købt slavere som skulle med hen til de vestindiske øer. Der var omkring 100.000, som blev sendt til de vestindiske øer, som slavere i hele 1700-tallet og danskerne fik sukker og andre varer med hjem til Danmark.
Der var ikke rigtig tale om at Danmark havde en koloni og der var mere fokus på handel og udskibning af slavere.
”Der var dog et moralsk aspekt ved handlen med slaver. Oplysningstidens ideer om frihed og rettigheder for det enkelte menneske fik i slutningen af 1700-tallet flere lande – fx Storbritannien, hvor kristne var stærkt imod slavehandlen – til at sætte spørgsmålstegn ved slavehandlen”.
Dette citat beskriver hvordan oplysningstiden var med til at stoppe slavehandlen. Danmark var som det første land med til at stoppe slavehandlen, fordi de mente at det var økonomisk dumt at gøre fordi de tjente ikke meget ved det. Det skete i 1792, men det trådte først i kraft i 1803. Så de som fik slaverne fik tid til at hente flere slavere til deres arbejde. Slaveri blev dog først forbudt i 1848.
Danmark prøvede at hjælpe Afrika med en plantagedrift i majs, kaffe og bomuld, men det slog aldrig igennem.
I 1848 kom Danmark endelig af med de dyre vestindiske øer, de blev solgt til USA og de fik en nogenlunde pris for dem efter folkeafstemning.
Danmark begyndte i 1600-tallet at fører en økonomisk politik. Danmark var i 1600-tallet presset af store udgifter, og Danmark førte derfor en merkantilistisk politik. Denne politik gjorde at man ville have større eksport end import. Men det var ikke kun Danmark der førte merkantilistisk politik, så de lå i stærk konkurrence med mange andre lande. Derfor indførte Christian 4 kolonier i andre lande, så Danmark kunne handle med sig selv men i andre lande. Der sejlede derfor skibe fra de andre lande tilbage til Danmark med krydderier og sukker. Men handlen udviklede sig i 1700-taller hvor Danmark sendte skibe ud med våben og alkohol, og byttede det til slaver. Ifølge teksten merkantilisme og danske tropekolonier siges der at ”Slaverne – i alt ca. 100.000 i hele 1700-tallet – blev transporteret til de danske øer i Vestindien, hvorfra sukker og andre vare blev sejlet retur til Danmark. ”.
SvarSletDanmark – Norge ville gerne have en del i handlen i Asien. Men det gik ikke, så derfor valgte de at få en handelsaftale med Trankebar i det sydøstlige Indien. Men der var ikke noget særligt at komme efter så Danmark solgte i 1845 Trankebar til Storbritannien.
Danmark – Norge byggede fra 1659 forter på Afrikas vestkyst. Det var derfra handlen med slaver til Vestindien var udgangspunktet. Danmark – Norge handlede i starten med mange forskellige ting, men det blev hovedsagelig slaverne der var den største transport af. Der står skrevet ” Af de ca. 100.000 slaver, som blev fragtet over Atlanterhavet fra Guldkysten, blev ca. 85.000 transporteret på dansk-norske skibe.”. Men i 1792 blev der med lov forbudt at handle med slaver, men loven var først sat til at træde i kraft fra 1803.
Da man ikke længere kunne handle med slaver, måtte man finde et alternativ. Dette fandt man i sukker produktion. Men i 1807-1815 kom der krise og produktionen af sukker fladt.
Eftersom som slaverne blev gjort frie i 1848, blev Danmarks kolonitid i Vestindien også ført mod enden. Og da udgifterne til de vestindiske øer blev større, valgte Danmark at sælge dem efter folkeafstemning.
Merkantillise er fransk og betyder handels- og købmandsmæssig. Ordet merkantillise dækker over de økonomiske kriser i 2600-1700 tallet. Handel, håndværk og eksporten af varer skulle overstige importen, var det politikken var mest fokuseret på. Hvis Danmark fik mere oversku på eksporten ville vi komme i besiddelse af ædelmetaller.
SvarSletImportforbud, pålæg af told og udvikling af importkonkurrerende erhverv, var en god handelsbalance og det ville være godt at opnå. Trekanthandlen mellem hjemlandet og de danske områder i Afrika og de Dansk-Vestindiske øer, blev mere udviklede i 1700 tallet. Danskerne sejlede sprut og våben ned til øerne og Afrika. Der blev købt slaver, i 1700 tallet købte de ca. 100.000 slaver. Fra øerne og Afrika blev der sendt sukker og andre varer retur til Danmark.
Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix var de tre øer Danmark-Norge begyndte at sejle til i midten af 1600 tallet. De handlesvare som der var tale om her er tobak, bomuld og især sukker. Der hvor danskerne fik størst økonomiske betydning var fra Sankt Croix, som vi fik sendt sukker hjem fra. Den danske stat overtog 1755 øer efter presset fra plantageejere. Handlesvarerne kom hurtigt op i farten efter overtagelsen af øerne, i slutningen af 1700 tallet var sukker det vigtigste handlesvare for Danmark.
(Merkantilisme betyder handels- og købmandsmæssig.)
SvarSletDanmark fik i 1600- til 1700-tallet, under merkantilismen, kolonier i troperne. Kolonitiden var vigtig for både dansk handel og selvforståelse. Danskerne havde store udgifter efter at de havde tabt i 1600-tallets krige. De begyndte derfor at føre en anden økonomisk politik, nemlig en merkantilistisk politik. Denne økonomiske politik var for at forbedre statens skattegrundlag. Man havde fokus på handel, håndværk og at eksporten af varer skulle overstige importen. Danmark var ikke det eneste land der førte denne handelspolitik, flere europæiske nationer brugte nemlig den samme. Derfor fandt danskerne den løsning at få kolonier, så de kunne handle med sig selv. Denne politik fortsatte Danmark med i slutningen af 1600-tallet og det meste af 1700-tallet. Christian 4 begyndte at skaffe kolonier og handelskompagnier dvs. selskaber der vidste noget om langdistancehandel og søfart.
Omkring 1618 fik man en handelsaftale i Trankebar i det sydøstlige Indien.
I 1600-1700 tallet valgte Danmark at føre en ny økonomisk politik, kaldet merkantilismen. Denne fokuserede på handel og indebar blandt andet importforbud og told-pålæggelse. Man ønskede at eksporten skulle overstige importen. Mange andre lande i Europa førte den samme politik og derfor var konkurrencen stor.
SvarSletFor at løse de problemer der opstod (for eksempel mangel på varer, som ikke kunne produceres i Danmark), valgte man at kolonisere.
I 1618 kom en handelsaftale med Trankebar i Indien, i stand. Herfra handlede man primært med bomuld. Kolonien blev solgt til Storbritannien år 1845.
Fra år 1659, oprettede Danmark forter på Afrikas Vestkyst (Guldkysten, i dag Ghana). Herfra blev der handlet med slaver. Danmark var ansvarlig for transport med 85.000 slaver, over Atlanten, indtil der i 1803 kom et forbud mod slavehandel fra dansk side. Herefter havde man plantagedrift på Guldkysten men det slog ikke ordentligt an.
Sidst i 1600-tallet til midten af 1700-tallet sejlede man til Caribien for at kolonisere. Danmark ”kom i besiddelse” af tre øer, bedst kendt som Dansk Vestindien.
Her havde man plantager med sukker og dette satte godt gang i handlen.
I 1848 var blev slaverne, efter et oprør, erklæret frie og efter det steg udgifterne indtil man i 1917 solgte Dansk Vestindien til Storbritannien.
1600-tallet var præget af økonomisk politiske forandringer, bl.a. var det starten på merkantilistisk politik. Mekantilistisk betyder handels- og købmandsmæssig, det ord dækkede over den økonomiske politik fra 1600- til 1700-tallet. dette skulle have fokus på handel og håndværk. Målet var at eksport der skulle overstige importen så Danmark kunne komme i besiddelse af ædelmetaller.
SvarSletFor at opretholde handelsbalancen begyndte Christian d. 4 at anskaffe kolonier og handelskompagnier. Christian d. 4 sendte i 1618 en ekspedition til det der i dag bliver kaldt for Sri Lanka, så både Danmark og Norge kunne få en del af handlen fra Asien.
I 1659 grundlagde Danmark og Norge en række forter på Afrikas vestkyst. I 1600-tallet var Danmark og Norge meget interesseret i Guld og elfenben som blev byttet mod våben og metal.
I 1792 blev der vedtaget forbud mod slavehandel. Denne lov blev dog først sat i kraft i 1803. I de 10 år op til, blev slavehandlen stærkt øget.
I midten af 1600-tallet begyndte Danmark og Norge at sejle til Caribien, hvor 3 øger kom på danske hænder. Dette var hhv. Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Sidste nævnte fik største betydning grundet sukker importen til København.
”Globalisering og kulturmøder”
SvarSlet- Emnet dansk kolonialisme
På grund af krigene i 1600-tallet, var der i perioden 1600-1700-tallet Merkantilisme i Danmark. Politiken der blev ført i Danmark på denne tid merkantilistisk og der blev derfor lagt vægt på handel.
Danmark ønskede en god handelsbalance og da landet fik kolonier rundt omkring i syden, gjorde det det nemmere for landet at øge deres handel.
Ifølge kilden, ”Merkantilisme og danske tropekolonier”, så Danmark det lettest at skabe en god handelsbalance ved at dyrke jorden i de kolonier Danmark havde på denne tid. På den måde var Danmark uafhængig af andre europæiske lande med hensyn til handel.
Et eksempel på dette kunne være, da Danmark indførte trekantshandlen, hvor to danske kolonier dyrkede blandt andet sukker, og sejlede det til Danmark.
Under afsnittet Guldkysten og slavehandel, får vi at vide, at Danmark og Norge i 1659 i et samarbejde byggede forte på Afrikas guldkyst. Danmark og Norge var særligt interesseret i guld og elfenben, da disse varer kunne byttes til metal og våben.
Guldkysten blev området for slavehandel, som blev ført til Vestindien. Afrikanerne var god arbejdskraft.
Danmark så det efterhånden ikke vigtigt at sælge guld og elfenben længere, da de så større potentiale i salg af afrikansk arbejdskraft til diverse slaveskibe.
I 1803 blev loven ændret og der blev forbud om, ”forordning om negerhandel”.
Dette medførte, at Danmark måtte omlægge deres koloniers udnyttelse ved Guldkysten, og begynde på plantagedrift.
Af, Christine Sørensen